For nylig havde jeg en spiseforstyrret klient – en ung kvinde på 18 år med en bmi på 14,4. Da jeg spurgte hende, hvad hun spiste, svarede hun: »Jeg spiser sundt«.
Da hun få år tidligere stoppede på efterskole, hvor hver eftermiddag bød på kage, havde hun nået en kropsvægt (eller -form), som hun ikke var tilfreds med. Hun valgte at prøve at tabe sig, men det greb om sig og blev til et helsefokus drevet af sundhedsguruers alternative sandheder. Hun fik sine informationer fra de lettest tilgængelige, velkommunikerende og iøjnefaldende steder, og ’at spise sundt’ forvandledes på denne måde gradvis fra at handle om at give sin krop, hvad den har brug for, til at fornægte den stort set alt: fra gluten, sukker og kød til kulhydrater og kalorier generelt.
