Jeg er født i 1973, det år, da Storbritannien sluttede sig til EF. Og ligesom Storbritannien har jeg altid været skeptisk over for den nærmest religiøse tættere og tættere-ideologi, der har grebet så mange af fortalerne for Den Europæiske Union, især de bekymrede gamle mænd i mine forældres generation, der svor, at det eneste alternativ til sammensmeltning var et tilbagefald til nationalisme. Og nu dette.
Netop som europæere af min generation var ved at blive befriet for disse bekymrede gamle mænd, trådte en ny slags ind på scenen: de vrede gamle mænd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

