Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Efterladt. Hver eneste mistet barneliv er en tragedie; en tragedie, der har gentaget sig mere end 600 gange i løbet af 2016. Tegning: Philip Ytournel

Efterladt. Hver eneste mistet barneliv er en tragedie; en tragedie, der har gentaget sig mere end 600 gange i løbet af 2016. Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvor mange flere børn skal drukne i Middelhavet?

Alene i år er mere end 600 børn omkommet i forsøget på at nå Europas kyster. Hvornår griber Europas ledere ind?

Debatindlæg

En 10-årig pige holder sin lillebror i armene, da gummibåden punkterer, og de falder i vandet. Hun beder til Gud om at komme i himlen, for hun er sikker på, at hun skal dø.

En 17-årig dreng står med fødderne i vand i en utæt båd i timevis. Det er mørkt. Folk omkring ham skriger, græder eller beder til Gud. Andre er helt stille.

Børnene hedder Farah og Beau-Fils, og de er blandt de heldige. De overlevede flugten over Middelhavet, men de kunne lige så godt have været blandt de mere end 600 børn, der er omkommet på ruten alene i år.

Hvert af de 600 børn havde et navn. Ligesom mine døtre, Irma og Elin.

Børnene er alle kommet til verden i kærlighed. De har ligget i en lun favn. Deres mødre har grædt af glæde og forestillet sig, at de skal leve et langt liv, blive lykkelige og udrette noget.

De har haft præcis den samme drøm for deres børns liv og fremtid, som alle forældre har. En drøm, som har fået dem til at sende deres børn ud på en farefuld flugt over Middelhavet.

Og det er dér – i vores hav og under vores himmel – drømmen brister. Her forråder vi børnene. Hvert eneste af de 600 børn, der har mistet livet på Middelhavet i år, er symbol på et kollektivt svigt.

Det er en skamplet på et Europa, som har ressourcerne til at redde liv, men vælger at vende det blinde øje til og tillade, at Middelhavet bliver en massegrav for børn på flugt fra krig, forfølgelse og fattigdom.

Vi tillader, at to nye børn drukner hver dag i vores hav. Børn med navne og drømme – ligesom vores egne børn.

Hvert eneste af de 600 børn, der har mistet livet på Middelhavet i år, er symbol på et kollektivt svigt

Tre ud af fire af dødsfaldene blandt verdens flygtninge og migranter finder sted i Middelhavet. De sker på tærsklen til det Europa, vi efter Anden Verdenskrigs rædsler har bygget op omkring respekt for menneskerettigheder og humanitære værdier.

Europas selvbillede står i skærende kontrast til den tragedie, vi tillader i Middelhavet.

Gennem årene har der ellers været utallige politiske løfter om, at nu skulle det være slut.

For tre år siden, da knap 400 flygtninge og migranter mistede livet ud for Lampedusas kyst, sagde de europæiske ledere ’Aldrig igen!’. Det samme gjorde de i april 2015, da mere end 800 druknede ud for Libyens kyst.

Og da 3-årige Aylan Kurdi for godt et år siden skyllede livløs op på en tyrkisk strand i sin røde T-shirt, lovede alle igen hinanden, at nu måtte det have en ende. Siden da er situationen kun blevet værre.

Europas selvbillede står i skærende kontrast til den tragedie, vi tillader i Middelhavet

De seneste tre år har 10.400 børn, kvinder og mænd mistet livet i forsøget på at nå til Europa. Antallet af børn, der tager ud på den farefulde rejse over Middelhavet, er steget med mere end to tredjedele i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Der er brug for, at de europæiske stater øger indsatsen med livreddende operationer. At redde liv bør være den altoverskyggende prioritering.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er også afgørende, at vi går helhjertet ind i at løse problemets rod. Døden i Middelhavet er kun et symptom på, at verdenssamfundet endnu ikke har magtet at løse den globale flygtningekrise.

I øjeblikket lever 30 millioner børn i verden på flugt. På FN’s netop overstående Generalforsamling blev der vedtaget en topmødeerklæring, som krystalklart fastslår, at børn er børn, og de skal beskyttes af de særlige rettigheder, som børnekonventionen giver dem.

Uanset hvor de befinder sig, om de rejser alene, eller om deres forældre har flygtninge- eller migrantstatus. De ord mangler at blive omsat til handling.

Samtidig er der akut behov for øget humanitær bistand til nærområderne.

FN anslår, at der lige nu mangler cirka 100 milliarder kroner i nødhjælp for at dække de basale behov hos ofrene for konflikter og katastrofer. I den situation har rige lande som Danmark et ansvar for at gøre en ekstra indsats, så børn ikke skal sætte livet på spil ved at drage ud på en lang og farlig flugt til Europa.

Flugtruten gennem Middelhavet tager flere børns liv end nogensinde før, og derfor er Red Barnet nu også til stede for børn på det mest farefulde tidspunkt af deres rejse.

Rige lande som Danmark har et ansvar for at gøre en ekstra indsats, så børn ikke skal sætte livet på spil

Siden september har vi haft vores eget redningsskib i den centrale del af Middelhavet, som redder børn og familier fra at drukne i bølgerne.

Skibet er lastet med medicin, mad og tøj og bemandet med læger og børnefagligt personale. På bare en måned har redningsskibet været med til at redde mere end 550 voksne og over 50 børn.

De grundlæggende årsager til flygtninge- og migrationsstrømmene er komplekse og mange, men ét er sikkert: Børn skal ikke dø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er vores svar i Red Barnet også simpelt:

Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre børn i at drukne i Middelhavet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce