Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vores børn betaler prisen for det digitale frisind

Der er behov for et opgør med det frisind, der er skyld i digital mobning, nøgenbilleder på nettet og for mange timer foran en skærm.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi elsker historien om det kompetente barn, der kan swipe, før det går, og er bedre til Minecraft end mor og far.

Vi er vilde med toårige Emil, der kan tænde for det nye smart-tv med tre forskellige fjernbetjeninger, når nu farmor og farfar ikke kan det.

Eller fireårige Frida, der tager billeder og kan sende dem (og en masse emojis) via iPad’en til sin veninde.

Syvårige Naja Münster med knap 150.000 followers på sin YouTube-kanal er drømmen om det kompetente barn i levende live – et glad, legende, selvstændigt og aktivt skabende barn, der fortæller om sit liv i øjenhøjde med seerne.

Da prisuddelingen Guldtuben 2016 kårede de største danske YouTube-stjerner, fik Naja Münster prisen som Årets Stjerneskud.

Men langtfra alle danske børn er som Naja med en storebror, der selv er professionel youtuber – og en familie, der følger barnets digitale liv nøje.

Blot et fåtal af danske børn er digitalt kompetente, når det kommer til stykket. De færreste kan afkode kommercielle budskaber på nettet eller er kildekritiske.

Stort set ingen lever op til vores forestilling om de digitale indfødte, der kan multitaske og mestre det digitale liv. Mange børn oplever forskellige former for eksklusion og mobning på sociale medier.

Alligevel har børn i Danmark nogle af verdens mest digitalt frisindede forældre og uddannelsesinstitutioner.

Det står klart, når man sammenholder tilgængeligheden af digitale medier og devices i hjemmene og i uddannelsessystemet med vores tillidskultur og tiltro til teknologiens positive effekt.

Adgangen til digitale medier er gennemgribende i børns institutioner og hjem. Vi har kommuner, der kræver, at børnene møder digitale medier i daginstitutionen, og i skolen skal it integreres i alle fag.

Vi har hjem, der skiller sig ud i europæiske statistikker, fordi mængden af digitale medier i børnehøjde er så omfangsrig.

Vi har 11-13-årige drenge med europarekord i antallet af daglige timer med computerspil.

Ligesom neglebidning og trang til slik er det ikke altid let at følge regler for omgang med digitale medier. At slukke for spillet, mobiltelefonen og Facebookfeed'et er svært, også for børn

Vi har elever, der bruger mindre tid sammen med vennerne efter skoletid sammenlignet med andre europæiske børn.

I en undersøgelse foretaget af EU Kids Online fortæller en ca. 11-årig dansk pige, at hun egentlig ikke havde lyst til en ny telefon, men hendes forældre syntes, hun skulle have en smartphone. »Og så blev jeg glad for den«, siger pigen.

Sammenlignet med resten af Europa har danske forældre en laissez faire-tilgang til digitale medier.

En hjørnesten i den danske nationalkarakter er frisindet; en fordomsfri, antiautoritær og tolerant tilgang til livet. Mange forældre opdrager deres børn til selvstændighed og tolerance over for andre mennesker.

Frisindet er lige så urdansk som Grundtvig og bøgeskove.

Samfundsforskere har tidligere påpeget, at en af de væsentligste grunde til, at det kan lade sig gøre at praktisere frisind, er den høje grad af tillid danskerne imellem. Det er nemmere at være tolerant i en homogen flok af mere eller mindre ligesindede.

Frisindet beror også på en vis portion ubekymrethed og tro på fremskridt.

Men hvad sker der med frisindet i en digital tidsalder med globalt udviklede apps?

Svaret er, at vi tager idealet om frisind med ind i børns omgang med digitale medier: Hvilke apps? Hvor lang tid online? Hvilke serier på Netflix? Hvilke spil?

De voksne kender ikke svaret, men det gør det kompetente barn jo. Det må du selv finde ud af, skat. Det kan du godt selv klare. Du er jo kompetent.

Børnene bliver mere eller mindre frivilligt teknologiens testpiloter. De er den første generation, der vokser op med smart teknologi i sandkassen, skolen og soveværelset. Mere end noget andet sted i verden vokser børnene op i et digitalt frisindet land – på godt og ondt.

Teknologi er et tveægget sværd, og der ligger både muligheder og risici i, at danske børn er så digitale.

Digitalt frisind lyder flot, og frisind er en vigtig værdi, vi må holde fast i. Men i børnehøjde giver det bagslag, når vi ikke tager ansvar for børns digitale liv og læring og bilder os selv ind, at de er bedre til at begå sig digitalt end voksne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Digital mobning, nøgenbilleder på nettet og alt for mange passive timer foran en lille skærm er nogle af konsekvenserne af, at voksne i dag ikke er nok med i børns digitale liv og tror, at barnet er digitalt kompetent.

Er digitalt frisind fra forældrenes side i virkeligheden lige så store dele afmagt, uvidenhed og mangel på aktiv stillingtagen, som det er tolerance og opdragen til selvstændighed? Det korte svar er ja.

Med smartteknologiens indtog bevæger vi os alle sammen ud i ukendt farvand, hvor vi undervejs må finde svarene på, hvordan vi bedst muligt lærer og lever med de nye medier. Vi ved endnu ikke, præcis hvad opskriften på digital dannelse er.

Én ting er sikkert: Det kræver engagerede voksne og tydelige rammer at få børn til at blive kritiske, kreative og kompetente teknologibrugere.

Hvis vi vil ruste børn til en digital tidsalder, er vi nødt til at droppe forestillingen om de digitalt indfødte, der automatisk er bedre end voksne til at begå sig på digitale medier.

Et lille første skridt til en bedre balance i hjemmene er at få de digitale skærme ud af soveværelset (også de voksnes)

Selv om børn opflaskes med digitale medier, kan de ikke danne sig selv. Det er ikke blot en opgave, der hviler på forældres skuldre.

Digital dannelse er en kerneopgave for uddannelsessystemet.

Vejen frem er ikke at overvåge børnene eller at fjerne de digitale medier fra børnenes liv, men at finde den rette balance sammen med børnene.

Jeg er enig med den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer, når han siger, det at være ’anti-teknologisk’ muligvis er det eneste, der er dummere end at være ukritisk ’pro-teknologisk’.

Det er ikke enten-eller, men et spørgsmål om balance.

Den fuldstændige frisættelse af individet er ikke sundt, hverken i trafikken eller på nettet. Ligesom neglebidning og trang til slik er det ikke altid let at følge regler for omgang med digitale medier.

At slukke for spillet, mobiltelefonen, Facebook-feed’et er svært, også for børn. Her er der brug for forældre, der bruger den sunde fornuft og sætter grænser.

Det er en velkendt historie, at Apple-grundlæggeren Steve Jobs begrænsede sine børns adgang til skærme som iPaden.

Den amerikanske journalist Nick Bilton talte med Steve Jobs i 2010 – samme år som iPad’ens lancering – og han spurgte, om Jobs’ børn elskede den nye iPad. Svaret overraskede journalisten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De har ikke brugt den. Vi begrænser, hvor meget teknologi vores børn må bruge derhjemme«, svarede Steve Jobs.

Journalisten blev mundlam, for det brød fuldstændig med hans forestilling om, at Steve Jobs’ hjem var plastret til med touchskærme.

Bilton skrev senere en artikel i New York Times om, at der er en tendens til, at hightech-forældre begrænser deres børns teknologibrug kraftigt.

Én regel gik igen blandt de tech-forældre, Bilton interviewede til artiklen: Ingen af forældrene tillod brug af skærme i soveværelset.

Et lille første skridt til en bedre balance i hjemmene er at få de digitale skærme ud af soveværelset (også de voksnes).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden