De danske studerende er privilegerede, ’forkælede’, ’fjumrer’ sig igennem uddannelserne, udnytter SU-systemet med deres ’SU-rytteri’ og bruger desuden alle deres ’cafépenge’ på spas og løjer. Det har ikke skortet på beskyldninger mod de danske studerende gennem de seneste par ugers SU-debat, og diskursen har mildest talt være nedladende. Ifølge politikerne burde alle vi studerende bare rette ind og tage samfundsansvar – for alle skal jo bidrage, og sammen med kontanthjælpsmodtagerne står de studerende og SU-systemet for nu for tur.
Men skal man virkelig skamme sig over at være heldig? Ja, det danske system er unikt, og giver alle lige muligheder for at tage en uddannelse og sikrer, at uddannelse ikke kun er forbeholdt eliten – men det er noget, vi burde være stolte af, frem for at søge det stærkt forringet, som regeringen har lagt op til med sin foreslåede SU-reform. Før valget var en parole fra S og SF, at deres politik ville give penge ’fra banker til børn’. Nu skal asociale SU-forringelser i stedet være med at skabe gunstigere vilkår for erhvervslivet – dem, der i forvejen har mest. Det er ikke bare højreorienteret politik, men også decideret dumt og meningsløst, da det vil ende med at bide sig selv i halen. Danske studerende bliver hverken hurtigere eller dygtigere af at blive presset igennem deres uddannelse – reformen vil reelt have den modsatte effekt, fordi flere vil se sig tvunget til at arbejde mere ved siden af deres studier, hvilket vil fjerne fokus fra bøgerne.
