Netop som alle kommentatorer vurderede, at Lars Løkkes tid som statsminister var ved at rinde ud, lykkedes det for ham at få både Pape (K) og Samuelsen (LA) til at kravle ned fra hver sit træ, hvor udsigten til et folketingsvalg ikke var særlig behagelig.
Forventningen om ministerposter og en forlænget valgperiode var langt mere tillokkende, og selv om der naturligvis var opnået enighed i forvejen, måtte vi igennem nogle dages rituelle forhandlingsrunder, hvor især Pape villigt underholdt os med, at nu måtte vi se, om man kunne nå hinanden. Det kunne man minsandten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


