Forud for uddelingen af Cavling-prisen rejser fire forskere kritik af TV 2’s dokumentarserie ’Moskeerne bag sløret’ (Pol. 4.1.).
Tilbage i november var jeg med til at give TV 2’s moskeserie Graverprisen 2016 fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), og vi var i dommerkomiteen naturligvis klar over, at vores beslutning kunne være kontroversiel.
Jeg vil derfor på mine egne vegne forklare lidt om, hvordan vi nåede frem til, at 'Moskeerne bag sløret' - i hård konkurrence med andre produktioner - var årets vigtigste journalistiske projekt inden for den undersøgende genre.
Cavling-nomineret dokumentar er unuanceret og meningsforvridendeFørst er det vigtigt at slå fast, at en journalistisk pris som FUJ-prisen uddeles for selve det journalistiske produkt og dets bidrag til samfundsdebatten. Man kan ikke klandre journalister for, hvordan deres materiale bruges eller misbruges af politikere – det afgørende er, om indholdet holder.
Derfor er kritikken fra de fire forskere af, at 'Moskeerne bag sløret' har ført til et skadeligt indgreb i ytringsfriheden med vedtagelsen af forkynderloven, ikke relevant for bedømmelsen af den journalistiske kvalitet.
Jeg er personligt også kritisk indstillet over for forkynderlovens mulige kriminalisering af religiøse ytringer, men det betyder ikke, at jeg ikke kan se de væsentlige bidrag til vores oplysningsniveau, som 'Moskeerne bag sløret' sikrede.
Hele FUJ-dommerkomiteens begrundelse for at give Graverprisen 2016 til holdet bag TV 2’s serie kan læses her.
Grundlæggende anerkendte vi, at programmet havde bidraget med vigtige afsløringer om, hvordan imamer er med til at fastholde nogle af deres trosfæller i et parallelsamfund præget af kvindeundertrykkelse og afvisning af de danske samfundsnormer om bl.a. arbejde, børneopdragelse og fællesskab.
Det er notorisk svært at dokumentere værdispørgsmål i isolerede samfundsgrupper, og derfor fandt vi, at den i sig selv omstridte journalistiske metode – brugen af en muldvarp og skjult kamera – i dette tilfælde kunne retfærdiggøres.
Naturligvis er der fejl at finde i serien. Når man nærstuderer store journalistiske projekter, vil det altid være tilfældet, men spørgsmålet er, om disse fejl er så graverende, at de kan forstyrre hovedindtrykket. Det mente vi ikke.
F.eks. kunne en vigtig sekvens have været klippet lidt mere balanceret i en situation, hvor en imam fra Grimhøj-moskeen i Aarhus rådgav TV 2’s kvindelige muldvarp til at fortsætte med at dyrke sex med sin mand, selv om hun havde forklaret, at manden slog hende.
Forskere kritiserer TV-serie om moskeer nomineret til CavlingprisenDet fremgår ikke tydeligt nok af dokumentaren, at imamen kritiserer mandens påståede vold, men bundlinjen er stadig, at imamen både fraråder kvinden at gå til politiet med sin sag, og at han forklarer hende, at hun skal fortsætte med at dyrke sex med sin mand, selv om han slår og evt. skulle få en kone nummer to.
En anden omdiskuteret sekvens handler om en bøn eller prædiken, hvor samme imam fortæller en lignelse om en kvinde, som angrer sin utroskab så meget, at hun frivilligt underkaster sig Allahs straf i form af stening.
Radio24syv har på fremragende vis frembragt dokumentation for hele ordlyden af bønnen, og man kan således selv læse og vurdere. Har TV 2 klippet for hårdt her?
Det mener jeg ikke. Bønnen understøtter uden antydning af tvivl stening som en legitim straffemetode, ja, ligefrem som en vej til frelse.
Det er oplagt, at TV 2 ville stå stærkere i disse diskussioner, hvis man ville fremlægge mere af materialet fra de skjulte optagelser.
Redaktører til TV2: Læg råbånd fra moske-dokumentar fremDer kan naturligvis være passager, som ikke kan offentliggøres af hensyn til kildernes sikkerhed, og jeg forstår også stationens helt principielle modstand mod at fremlægge råbånd. Men i en sag som denne ville jeg personligt gøre en undtagelse.
Den anvendte metode med en muldvarp, som opfinder en historie og reelt agerer som agent provocateur betyder, at der kan opstå tvivl om grundlaget for kildernes udtalelser.
Det samme var tilfældet med Danmarks Radios program 'Skattely' fra 2013, hvor man med skjult kamera mente at afsløre, hvordan danske banker hjælper danskere med at undgå at betale skat i Danmark på ulovlig vis.
Også dengang mente jeg, at DR burde have fremlagt mere materiale end det endelige sammenklippede program.
Når tilliden til medierne er under pres, er øget gennemsigtighed i metoder og dokumentation fornuftige modtræk.
fortsæt med at læse
