Regeringen indførte 1. oktober 2016 et kontanthjælpsloft, en 225-timers regel og en integrationsydelse. Der var tale om voldsomme forringelser i offentlige ydelser til økonomisk udsatte mennesker. I alt 121.755 mennesker var ifølge opgørelser i 2016 omfattet af disse fattigdomsydelser, hvilket er langt flere, end regeringen kalkulerede med. Dertil kommer mange børn, som vokser op i fattige familier.
Beskæftigelsesministeriet regner med, at der er 43.500 børn i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, og 21.800 børn i familier på integrationsydelse. Der er endnu ikke tal for, hvor mange børn i familier, der rammes af 225-timers reglen.
Veldokumenteret samfundsmedicinsk og sociologisk forskning har påpeget, at der i kølvandet på økonomisk social ulighed følger ulighed i sundhed. Mennesker med lav indkomst og kort eller ingen uddannelse har dårligere helbred både fysisk og psykisk, har flere leveår med sygdom og dør tidligere sammenlignet med mennesker med høj indkomst og længere uddannelse.
Den sociale ulighed i sundhed har været stigende siden 1980’erne, og regeringens fattigdomslove vil få uligheden til at stige endnu mere. Regeringen byder de allerdårligst stillede i vores samfund vilkår, som gør dem syge og udsætter dem for et kortere liv end alle os andre privilegerede.
Pia Olsen Dyhr: Hvis velfærd kræver, at de ekstremt rige bliver lidt fattigere, så er det helt fint med migRegeringens argument for lovene var arbejdsmarkedsrelateret – alle kan og skal finde sig et arbejde og ikke bare dovne den på offentlig forsørgelse.
Den opfattelse af nogle af de fattigste i dagens Danmark lugter langt væk af mistænkeliggørelse: De gider nok ikke arbejde, og de snylter på vores velfærdssamfund.
Problemet er imidlertid både mangel på arbejdspladser, og at mange af disse mennesker slet ikke kan arbejde på grund af sygdom eller forskellige former for sociale problemer. For mig er det soleklart, at vores progressive skattesystem skal bruges til vores fælles velfærd, og at vi skal kendes på den måde, som vi behandler vores svagest stillede medborgere på.
Der er tale om ikke mindre end en katastrofe for disse mennesker, idet det vil øge deres fattigdom i en sådan grad, at mange får svært ved eksempelvis at betale deres husleje og give deres børn ordentlige og værdige opvækstvilkår.
Hjælp de tusinder af børn, der bliver fattigeKonsekvenserne kan være udsættelser fra boliger og som følge heraf tvangsfjernelse af børn. De sundhedsmæssige konsekvenser er et dårligt helbred og dermed nedsat livskvalitet og ressourcer til at klare hverdagen.
Det sundhedsmæssige perspektiv undlader politikerne at adressere, da det kan koste stemmer, al den stund, at sundhed og sygdom betyder meget for hele befolkningen. Lovene er indført i modstrid med viden om, hvad der skaber fattigdom, social ulighed og usundhed i vores samfund.
Det er tilmed politisk uklogt, for det bliver dyrt i sidste ende, når samfundet økonomisk, sundhedsmæssigt og socialt skal rumme og tage vare på disse udsatte borgere. Jeg opfatter regeringens tiltag som moralsk forkasteligt, kynisk og uværdigt for et velfærdssamfund som vores.
fortsæt med at læse
