Tegning: Mette Dreyer (arkiv)
Foto: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi mangler en landsdækkende debat om vores død

Danskerne har et anstrengt forhold til døden. Der er meget at vinde ved at igangsætte en landsdækkende, åben og folkelig debat.

Debatindlæg

17. marts slår Christiansborg dørene op for en debat om den danske dødskultur. Udgangspunktet for debatten er et oplæg fra hovedkræfterne bag den skotske organisation Good Life, Good Death, Good Grief, der igennem en årrække har arbejdet med at øge skotternes dødsbevidsthed.

I februar måned blev en TV 2-reklame et viralt hit. Videoen illustrerede, hvor hurtigt vi mennesker rubricerer hinanden på baggrund af et udseende, der ofte maskerer vores mange ligheder.

En helt åbenlys og oplagt fællesnævner, som blev udeladt fra videoen, men som alle mennesker deler på tværs af lande og kulturer, er det ubestridelige faktum, at vi skal dø.

Døden er livets mest demokratiske eksistentielle vilkår, men hvornår gik det egentlig op for dig, at du skal dø? Er det mon sket endnu?

Hvornår har du sidst talt med en ven eller et familiemedlem om en, du har mistet, eller en, de har mistet? Alle mennesker har enten oplevet et dødsfald i den nærmeste familie eller kommer til det.

Langt mindre sikkert er det dog, at du har haft en samtale med dine nærmeste venner, kolleger eller familie om din eller deres sorg i forbindelse med et dødsfald.

I Danmark er samtaler om livet omkring døden nemlig stadig relativt sjældne. Døden er i noget omfang fortsat tabu. Vi forsøger stadig, om vi kan tie døden ihjel. Mange pårørende oplever, at vores fælles kulturelle berøringsangst gør det at miste endnu sværere, end det er i forvejen.

Den kulturelle forandring, vi efterlyser, er ikke en kritik af de etablerede institutioner. Der arbejder kompetente mennesker i alt fra regionernes sundhedsvæsen og på kommunernes plejehjem over bedemænd, hospice, kirke, andre trossamfund og organisationer og frem til skifteretter, kirkegårde og krematorier.

Det kan godt være, at vi kunne bruge nogle bedre og stærkere sammenhænge mellem de mange forskellige aktører, men langt mere problematisk er det, at de mange dygtige professionelle ufrivilligt kommer til at repræsentere en kulturel udfordring: At alle os ikke-professionelle kan holde afstand til de sørgende og døende, fordi vi ved, at der står kompetente mennesker parat til at tage sig af dem.

Døden er livets mest demokratiske eksistentielle vilkår, men hvornår gik det egentlig op for dig, at du skal dø? Er det mon sket endnu?

Hvis livet omkring døden interesserer dig, er pointerne i det ovenstående sikkert ikke særligt ophidsende. Over de sidste par år er danskernes forhold til døden ofte blevet kritiseret ikke mindst af dem af os, der har oplevet at miste en ægtefælle, et barn eller en forælder.

Men hvad gør vi ved det? Netop det spurgte de for nogle år siden sig selv om i Skotland. Deres svar blev blandt andet organisationen Good Life, Good Death, Good Grief, hvis erklærede formål er at øge den offentlige forståelse for livet omkring døden samt at promovere lokalt engagement i død, dødsfald og sorg.

17. marts vil den skotske organisation dele ud af deres erfaringer med at skabe en anderledes opmærksomhed på døden i Skotland.

Rebecca Patterson og Marc Hazelwood har i årevis arbejdet systematisk med at prikke hul på tabuet ved hjælp af en bred og åben debat i kulturhuse, forsamlingshuse og på biblioteker.

Her inviterer organisationen blandt andet til døds-debat-caféer, hvor eksempelvis spørgsmål om egne ønsker til kommende begravelse drøftes med naboer og andre fremmødte.

Good Life, Good Death, Good Grief organiserer også mindecafeer, hvor der er lejlighed til at skåle for døde venner og tale med andre mennesker om dem, vi har mistet. Og måske om livet med sorgen i det hele taget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det skotske initiativ er inspirerende. Det vil øge skotternes forståelse af, at de er dødelige, og at nok så meget kampgejst, træning og askese i sidste ende ikke ændrer det faktum, at vi skal dø.

I Skotland arbejder man derfor med bedre death awareness. I Danmark skal vi nok til at arbejde med bedre dødelighedsforståelse.

En dansk pendant til de skotske initiativer kunne for os at se tage fat i en lang række områder og her have en lang række positive effekter. Lad os nævne nogle stykker, som vi enten som samfund eller som individer kan få glæde af:

– Bedre overlevering af dødsbudskabet og bedre afskedsrum, så pårørende får bedre oplevelser ved især pludselige dødsfald, og professionelle føler sig bedre rustet til at overlevere budskabet.

– Bedre information og større viden om muligheder ved begravelse. Der er efterhånden mange muligheder, men det er stadig svært at navigere i som forbruger.

– Større fokus på, hvordan vi skal dø. Hvornår behandler man, og hvornår gør man ikke?

– Skal man dø hjemme eller på hospice? Hvornår forsøger man genoplivning? Herunder kunne de afledte kulturelle diskussioner handle om, hvorvidt vi gør døden til et nederlag, når vi insisterer på behandling.

– Vi kunne få bedre hånd om, at vi også lever vores liv digitalt, og at vi har brug for systemer, som anerkender og håndterer vores dødelighed. Som både beskytter vores privatliv og lader vores efterladte arve det rette materiale. Et stort arbejde forestår her.

– Med et klarere blik på, at vi, om vi vil det eller ej, er kommende afdøde, kunne vi potentielt også mindske frustrationerne for den efterhånden store gruppe af særbørn, altså børn af en afdød, som ikke var gift med børnenes anden forældre ved sin bortgang.

– Vi kunne som samfund blive bedre til at besvare spørgsmålene om, hvordan vi kan skabe plads til og mulighed for, at vi kan leve med vores døde. I Danmark har vi ikke tradition for at hylde afdøde. Men mange efterladte giver udtryk for netop det behov: en plads til at mindes. Arbejdet med bedre mindemuligheder synes således at være helt centralt for den kulturelle forandring, som vi mener, at skotterne er længere med end os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

– Endelig ville bedre plads til sorg og sørgende formentlig være et samfundsmæssigt økonomisk gode. Vi er i Danmark ved at få etableret Det Nationale Sorgcenter, som skal forske i sorg. Det er naturligvis et godt skridt, men centeret har ikke som sin opgave at skabe bedre plads til den brede befolknings sorgarbejde; her ville et initiativ i lighed med skotternes mindecafeer kunne gøre en forskel for os, som forsøger at finde ud af at leve godt med vores afdøde.

Der er meget at vinde ved at igangsætte en landsdækkende, åben og folkelig debat om vores kommende død.

Og så er der godt nyt: Intet tyder nemlig på, at døden bliver stærkere, hver gang vi nævner dens navn, så det er bare at gå i gang. Lad os tage en dans med livet omkring døden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce