0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det er meningsløst at give Folkekirken stadig flere penge, når medlemmerne flygter fra den

Mere end 100.000 danskere har de seneste 10 år meldt sig ud af folkekirken – netto. I samme periode er folkekirkens indtægter steget 16 procent.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske folkekirke er en statskirke. Det er den danske stats officielle religion, og det danske Folketing lovgiver om kirkelige forhold og sikrer kirken økonomisk i henhold til grundlovens bestemmelser.

Statsoverhovedet skal tilhøre kirken, og kirkens ansatte er statsansatte. Tættere på en klar og tydelig definition af en statskirke kommer man næppe.

Alligevel er statskirken ikke underlagt den samme økonomiske udvikling, man ser i resten af de offentlige institutioner, hvor effektiviseringer, budgetnedskæringer og omorganisering har været på dagsordenen i årevis.

Tværtimod er folkekirkens indtægter steget hele 16 procent fra 2006 til 2015 – på trods af et stærkt vigende medlemstal. Det rejser en række nye spørgsmål om folkekirkens eksistensgrundlag. Spørgsmål, der kun vil blive forstærket i de kommende år – i takt med at flere og flere melder sig ud.

Folkekirken som statslig institution har en opbakning, som kun få andre institutioner nyder godt af. Folkekirkens beståen forudsætter befolkningens medlemskab og vilje til at betale kirkeskat, samt at politikerne kan blive enige om at prioritere kirken, når fællesskabets ressourcer skal fordeles via finansloven.

Denne prioritering sker som oftest uden nogen forudgående offentlig diskussion og viser en bred politisk opbakning til folkekirken. Og man kan kun undre sig over, hvorfor skiftende politiske flertal fastholder folkekirkens særstilling, også i finanslovspolitiske diskussioner, og ikke åbent fremlægger de reelle indtægter og udgifter, så diskussioner om ressourcefordeling internt i folkekirken og i forhold til resten af samfundskagen kan tages på et oplyst grundlag.

Men lad os her først se nærmere på folkekirkens indtægter. De udgøres af tre dele:

1. Den lokale kirkeskat, der kan variere fra kommune til kommune, som alle medlemmer betaler.

2. Landskirkeskatten, der er ens for alle, og som betales af alle medlemmer.

3. Et statstilskud, som alle danskere uanset folkekirkemedlemskab er med til at finansiere via statens almindelige indtægter.

Cirka 77 procent af kirkens indtægter kommer fra den lokale kirkeskat, 14 procent kommer fra landskirkeskatten, og 9 procent kommer fra statstilskuddet.

Fra 1974 til 2015 er andelen af døbte børn faldet fra 87,4 til 61,5 procent

Stigningen i folkekirkens indtægter i løbet af de seneste 10 år skyldes generelt højere indkomster for medlemmerne af kirken, men også stigende skatter og et større statstilskud – så alle tre forhold har altså i perioder gjort sig gældende de seneste 10 år.