Den danske folkekirke er en statskirke. Det er den danske stats officielle religion, og det danske Folketing lovgiver om kirkelige forhold og sikrer kirken økonomisk i henhold til grundlovens bestemmelser.
Statsoverhovedet skal tilhøre kirken, og kirkens ansatte er statsansatte. Tættere på en klar og tydelig definition af en statskirke kommer man næppe.
Alligevel er statskirken ikke underlagt den samme økonomiske udvikling, man ser i resten af de offentlige institutioner, hvor effektiviseringer, budgetnedskæringer og omorganisering har været på dagsordenen i årevis.
Tværtimod er folkekirkens indtægter steget hele 16 procent fra 2006 til 2015 – på trods af et stærkt vigende medlemstal. Det rejser en række nye spørgsmål om folkekirkens eksistensgrundlag. Spørgsmål, der kun vil blive forstærket i de kommende år – i takt med at flere og flere melder sig ud.
Tre ting ateister må tage sig af, hvis støtten til folkekirken fjernesFolkekirken som statslig institution har en opbakning, som kun få andre institutioner nyder godt af. Folkekirkens beståen forudsætter befolkningens medlemskab og vilje til at betale kirkeskat, samt at politikerne kan blive enige om at prioritere kirken, når fællesskabets ressourcer skal fordeles via finansloven.
Denne prioritering sker som oftest uden nogen forudgående offentlig diskussion og viser en bred politisk opbakning til folkekirken. Og man kan kun undre sig over, hvorfor skiftende politiske flertal fastholder folkekirkens særstilling, også i finanslovspolitiske diskussioner, og ikke åbent fremlægger de reelle indtægter og udgifter, så diskussioner om ressourcefordeling internt i folkekirken og i forhold til resten af samfundskagen kan tages på et oplyst grundlag.
Men lad os her først se nærmere på folkekirkens indtægter. De udgøres af tre dele:
1. Den lokale kirkeskat, der kan variere fra kommune til kommune, som alle medlemmer betaler.
2. Landskirkeskatten, der er ens for alle, og som betales af alle medlemmer.
3. Et statstilskud, som alle danskere uanset folkekirkemedlemskab er med til at finansiere via statens almindelige indtægter.
Cirka 77 procent af kirkens indtægter kommer fra den lokale kirkeskat, 14 procent kommer fra landskirkeskatten, og 9 procent kommer fra statstilskuddet.
Stigningen i folkekirkens indtægter i løbet af de seneste 10 år skyldes generelt højere indkomster for medlemmerne af kirken, men også stigende skatter og et større statstilskud – så alle tre forhold har altså i perioder gjort sig gældende de seneste 10 år.
Statens kirke har gennem flere årtier mistet medlemmer gennem udmeldelse. Det er dog ikke den eneste grund til, at andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, falder.
Antallet af migranter i Danmark, som ikke er medlem af folkekirken, udgør en stigende andel af befolkningen, men den største udfordring for kirken er dog faldet i antallet af døbte børn: Fra 1974 til 2015 er andelen af døbte børn faldet fra 87,4 procent til 61,5 procent.
I samme 40-årige periode er folkekirkens medlemsandel af befolkningen faldet fra 95,2 procent til 77,8 procent.
Der findes flere motiver for folks udmeldelse af kirken såsom ikke-tro, økonomi, religionsskift, fejlregistrering og reaktion mod interne forhold i kirken. Undersøgelser fra andre nordiske lande har vist, at de borgere, der melder sig ud, har overvejet det i en længere periode og ofte i flere år.
Det er altså sjældent en spontan handling, der driver medlemmerne ud af folkekirken.
I slutningen af februar offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste ind- og udmeldelsestal, inklusive udmeldelsestallet for 2016. Opgørelsen viste, at antallet af udmeldte i 2016 var 24.728, hvilket skal sammenlignes med 9.799 i 2015.
Kirkeminister: »Hvorfor blander ateisterne sig overhovedet?«Det historisk høje udmeldelsestal i 2016 har vakt offentlig opmærksomhed, og især Ateistisk Selskab har stået i centrum af forklaringen på stigningen.
Selskabet stod sidste år bag en kampagne om udmeldelse af folkekirken via hjemmesiden Udmeldelse.dk, hvor det siden april 2016 har været muligt at melde sig ud via få klik på internettet. Den lettere måde at melde sig ud på har tilsyneladende fået antallet af udmeldelser til at stige.
Den norske kirke har i august 2016 også gjort det muligt med en elektronisk udmelding, dog via kirkens egen hjemmeside. Det fik 25.743 nordmænd til at melde sig ud af kirken i august 2016. Det lader altså til, at den lettere adgang til udmeldelse via internet får antallet af udmeldelser til at stige.
De samlede tal ser ud som følger: Siden 2007 har 134.473 voksne personer meldt sig ud af den danske folkekirke, mens 30.493 over 15 år har meldt sig ind. Et nettotab af medlemmer på 103.980.
Skatteværdien af de udmeldte vil stige som følge af det samlede antal udmeldte for 2007 til 2016 og den gennemsnitlige stigning i indkomst, således at det akkumulerede skattetab i perioden udgør ca. 1,2 milliarder kroner.
De mistede skatteindtægter udgør per år kun en lille del af det samlede budget for folkekirken, men fordi de færre skatteindtægter akkumuleres, vil det kunne mærkes på sigt.
Virkningerne af de færre indtægter er så småt begyndt at vise sig, men indtil videre mest i form af debat om ’effektiv økonomistyring’, sammenlægning af arbejdsfunktioner i sogne, provstier og stifter samt lukning af kirker.
For i praksis har folkekirken formået at oparbejde solide overskud flere år i træk: I 2015 var overskuddet hele 351 millioner kroner, i 2014 var det 328 millioner kroner. Folkekirken fattes tilsyneladende ikke penge på trods af færre skattebetalende medlemmer.
Havde det været en hvilken som helst anden offentlig institution, der havde oparbejdet så solide overskud i en periode med klart færre personer at servicere, havde Folketingets politikere næppe været sene til at skride ind.
At folkekirken som næsten eneste statslige institution nyder en sådan fredhellighed, kan undre i en tid, hvor riget, ifølge regeringen, fattes penge.
Kære ateister, kirken har brug for jerKirkeministeriets nyligt udgivne rapport om folkekirkens økonomi viser med al tydelighed, at politikerne ønsker en status quo for kirkens institutionelle virke.
Fortsætter den nuværende negative medlemsudvikling, vil folkekirken med en simpel fremskrivning ramme 50 procent i 2055. Udviklingen kan dog inden for få årtier komme til at falde med langt større hastighed end hidtil.
Den nuværende løse tilknytning til kirken har betydelig indflydelse på fremtidige generationers forhold til kirken. Det generelle fravær af kristne værdier i opdragelse og samfund kan få folkekirkens medlemsprocent til at falde med langt større hastighed end hidtil.
Folkekirken har nydt godt af at udgøre normaliteten i religiøs henseende i Danmark i århundreder. Den position er ikke længere så selvfølgelig, når cirka 25 procent af befolkningen ikke tilhører trossamfundet – og når tallet er kraftigt dalende.
På sigt vil det afnormalisere befolkningens forhold til kirke og kristendom og gøre det endnu vanskeligere for kirken at fastholde medlemmer.
Et spørgsmål, som er mere principielt end diskussioner om ressourcefordeling internt i folkekirken og i forhold til resten af samfundskagen, er derfor: Hvor længe kan et politisk flertal fastholde folkekirkens særstilling, også i finansloven, når der er klart vigende opbakning til folkekirken? Ja, hvor er medlemsandelens ’magiske grænse’ for politikerne?
fortsæt med at læse
