Tegning: Mette Dreyer (arkiv)
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kommende far: Et nej til barsel gør mig ikke til en neandertaler

Øremærket barsel til mænd er ikke nødvendigt. Det ville være en forringelse af vores privilegier.

Debatindlæg

Til august skal jeg være far. Når euforien over det nye liv har lagt sig, skal vi planlægge, hvordan barslen skal afholdes og af hvem. Jeg har en kæreste, som meget gerne vil holde barsel. Gerne ni måneder, helst et år.

Jeg står på kanten til et nyt og sindssygt spændende liv på arbejdsmarkedet. Jeg har scoret et fedt job fra juli. Jeg glæder mig som et lille barn, der skal på legepladsen. Derfor er jeg i tvivl, om jeg vil afholde barsel.

Havde min kæreste haft det på en anden måde, ville jeg med glæde afholde både et halvt år og mere, for at hun kunne udleve sine drømme på arbejdsmarkedet. Men sådan er vores situation ikke.

Jeg ligger ikke under for arbejdsmarkedets pres, men kun en vilje til at opleve det afsavn, det er ikke at udnytte de privilegier, vi har som fædre med ret til barselsorlov i Danmark. Jeg er simpelthen bare splittet mellem lysten til at arbejde i et fantastisk job og lysten til at gå hjemme som far.

Jeg tror på, at der er rigtig mange par som os, der ikke behøver lovgivning og er opmærksomme på mulige ligestillingsfaldgruber

Jeg er træt af at føle mig som en skurk i den offentlige debat om barselsorlov blandt kvinder og mænd. Jeg er ikke en neandertaler, der forsøger at holde min kæreste ved kødgryderne og mig selv og mit køn på toppen af familie- og samfundshierarkiet.

Min kæreste og jeg har brugt meget tid på at snakke situationen igennem. Siden vi planlagde vores forsøg på at få et barn, har hun givet udtryk for, at hun glæder sig til barslen.

Jeg har fremført argumentet om, at hun jo ikke behøver at tage det hele, hvis hun ikke har lyst, at hun gerne må vægte sin karriere frem for barsel, og at jeg med glæde vil tage den mængde barsel, der skal til, hvis hun har følelsen af, at hun går glip af noget andre steder i livet. Til alt dette har svaret været, at hun klart vægter barslen højest.

Vores forhold og fælles planlægning bygger på samtale. Jeg tror på, at der er rigtig mange par som os. Par, der ikke behøver lovgivning og er opmærksomme – eller evner at blive det takket være oplysning – på mulige ligestillingsfaldgruber.

For os er øremærket barsel ikke nødvendigt, men en mulig forringelse af vores privilegier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce