»I Labours valgmanifest er det lykkedes Corbyn og Labour at samle sig om en række kernesocialdemokratiske synspunkter og målsætninger«, skriver Rasmus Prehn (S). Foto: Ben Birchall/PA via AP
Foto: Ben Birchall/AP

»I Labours valgmanifest er det lykkedes Corbyn og Labour at samle sig om en række kernesocialdemokratiske synspunkter og målsætninger«, skriver Rasmus Prehn (S). Foto: Ben Birchall/PA via AP

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Måske er Corbyn slet ikke så tosset

Labours Jeremy Corbyn er blevet mødt med massiv kritik og hån af mange socialdemokrater. Men hans stil og rendyrkede socialdemokratiske politik giver point hos mange briter før torsdagens valg.

Debatindlæg

Da det britiske arbejderparti Labour valgte den over 60-årige venstrefløjsaktivist Jeremy Corbyn til partileder i september 2015, stod skeptikerne i kø. Hån og kritik haglede ned over manden, som de fleste kommentatorer og socialdemokratiske kollegaer i Europa anså for en sand katastrofe og direkte ødelæggende for centrum-venstre-fløjen.

Siden er Corbyn blevet stemt ned og forsøgt væltet af sine egne Labour-parlamentsmedlemmer. Han måtte ud i et kampvalg for at blive genvalgt til formand, hvilket han i øvrigt vandt ganske overbevisende. Ikke desto mindre stillede flere sig op i den lange kø af kritikere, der fortalte, hvor uduelig og umulig Corbyn var som Labour-leder.

For de fleste i det politiske etablissement var Corbyn så stor en klovn, at det i deres optik var tilladt at grine og ryste på hovedet ad ham. Ja, det har næsten været uacceptabelt ikke at gøre det.

Op til det britiske parlamentsvalg på torsdag vinder Labour og Corbyn alligevel frem i meningsmålingerne. Fra at have været bagud med mere end 20 procentpoint nærmer Corbyn og Labour sig nu premierminister Theresa May og de konservative. Nu kender ingen resultatet før efter valget.

Rigtig mange vælgere savner nogle på deres egen alder at stemme på frem for den stadig mere dominerende gruppe superunge designerpolitikere

Men bevægelserne i målingerne er interessante. For mig fortæller det, at Jeremy Corbyn og hans politik bestemt ikke skal undervurderes. Corbyn bliver formentlig ikke premierminister efter valget. Og der er selvsagt stadig mange ting at kritisere og undre sig over ved Corbyn.

Men i en tid, hvor verdens socialdemokratiske partier er under pres og tilbagegang, leverer Corbyn stik mod alle odds og på trods af voldsom illoyalitet fra egne rækker et langt bedre resultat end forventet og formentlig en betydelig fremgang til sit socialdemokratiske parti.

Corbyn afliver også myten om, at der ikke er stemmer i at tone rendyrket socialdemokratisk flag med ønske om højere skatter for at styrke fællesskabet og velfærden, hvilket Bernie Sanders allerede viste under demokraternes primærvalg i USA, hvor flere målinger viste, at Sanders havde haft bedre chancer for at slå Trump i præsidentvalget end Hillary Clinton.

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Selv har jeg fra første gang, jeg hørte om Corbyn, været nysgerrig og fascineret. Jeg har tænkt, at han ville kunne gøre en spændende og positiv forskel. Men jeg må også ærligt indrømme, at jeg har gået særdeles stille med dørene som en slags skabssupporter. Dels fordi der er ting, jeg ikke er enig med Cobyn i (men hvem er man egentlig 100 procent enig med?). Dels fordi den gældende opfattelse så massivt har været, at Corbyn var helt ubrugelig og uduelig; en person, det var umuligt og uacceptabelt at støtte. Alene at skrive dette indlæg, hvor jeg stilfærdigt åbner for ideen om, at Corbyn måske alligevel ikke er helt så tosset, har krævet mange tilløb og en hel del nervøsitet.

Jeremy Corbyns mange fejl og mangler ufortalt så er og bliver han en interessant og spændende politiker af flere forskellige årsager. Lad mig nævne nogle eksempler her:

Fordi han så konsekvent er anti-establishment og tror på ydmyg dialog i øjenhøjde med sine vælgere.

Fordi han så konsekvent tror på en stærkere omfordeling fra rig til fattig. Fordi han tror på et organiseret samfund og målrettet søger samarbejde med folkelige bevægelser og interesseorganisationer, herunder fagbevægelsen. Fordi han er optaget af investeringer i infrastruktur. Fordi han insisterer på en grøn omstilling af samfundet i en mere miljø- og klimavenlig retning. Fordi han ønsker at satse så massivt på uddannelse og forskning. Og ikke mindst fordi han så konsekvent søger at leve efter sine egne idealer f.eks. ved at cykle til og fra de møder, hvor det er muligt, og ved at dyrke økologiske grøntsager i sin lille London-rækkehushave.

Men jeg indrømmer gerne, at jeg studsede en del, da jeg hørte om hans naive sikkerhedspolitik og modvilje imod Storbritanniens ganske fremtrædende placering i Nato og ejerskab af strategiske våben samt ikke mindst hans fortid med ganske uheldige alliancer. Elementer, der får ham til at fremstå uegnet som britisk premierminister. Men jeg tror på, at han kan noget. Og det viser han altså nu, hvor de britiske vælgere – herunder fantastisk mange unge – tager ham mere og mere til sig.

Med sloganet ’For the many – not the few!’ har Labour effektivt sat fokus på den stigende og voldsomme ulighed i det britiske samfund og dermed behovet for større lighed igennem omfordeling, et opgør med austerity (systematisk nedskæring og underminering af fællesskabsløsninger), bedre velfærd og større investeringer i fremtiden i form af uddannelse, forskning og infrastruktur.

I Labours valgmanifest er det lykkedes Corbyn og Labour at samle sig om en række kernesocialdemokratiske synspunkter og målsætninger. Labour har også med manifestet landet et brugbart kompromis om sikkerhedspolitikken, Nato og de strategiske våben – en linje, der gør Labour og Corbyn mere regeringsegnede.

Navnlig Labours løfte om at afskaffe de forhadte tuition fees (brugerbetaling) på universiteterne har skabt massiv eufori og begejstring blandt Storbritanniens unge, der har engageret sig politisk nærmest mere end nogensinde før.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På BBC North så jeg forleden et spektakulært tv-klip. Jeremy Corbyn kom forbi Yorkshire-byen Leeds i sin røde kampagnebus. Her mødte Labour-lederen en folkemængde, jeg ikke har set større i umindelige tider. Der var studerende i tusindtal, nogle hang i træerne, andre stod på taget af husene, mens de råbte ’Corbyn, Corbyn, Corbyn!’. Når man tænker på, hvor svært vi andre kan have ved at engagere vore unge, gør det altså indtryk, at Corbyn med så klasserent et socialdemokratisk synspunkt om gratis uddannelse kan skabe en massebevægelse blandt euforiske britiske unge. Det giver mig håb for fremtiden og stof til eftertanke. Vi både kan og skal lære noget af Corbyn og Labour her.

Corbyns autentiskeværen sig selv og åbne måde at kommunikere på, hvor han nægter at forstille sig og være noget andet, end han er, giver efter min mening point hos vælgerne. Corbyn er ikke bange for at være ærlig om egne fejl, om uenigheder i partiet og om, at der er ting, han ikke ved noget om eller er usikker på.

I den stort opsatte partilederdebat på britiske Canal 4 blev Corbyn direkte konfronteret med en kritisk vælger, der måske nok sympatiserede med Labours politik, men ikke havde megen tillid til Corbys lederevner.

Stille, roligt og ydmygt replicerede Corbyn, at han respekterede vælgerens synspunkt, men at han var ganske sikker på, at meget ville være anderledes, hvis de to fik bedre tid til at lære hinanden at kende. At han var sikker på, at meget i samfundet ville være bedre, hvis vi generelt brugte mere tid på at lytte til hinanden og lære hinanden at kende.

På den måde fik Corbyn vist vælgeren anerkendelse, respekt og ydmyghed, men også brugt anledningen til en opbyggelig fortælling om nogle af de vigtigste og mest grundlæggende principper i et socialdemokratisk samfund, nemlig gensidig respekt og hensyntagen til hinanden.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at Corbyns alder – snart 70 år – er endt med at blive hans store styrke. Til at starte med så mange vælgere måske Corbyn som en pensionsmoden og outdatet 68’er-type. Nu ser de i stedet en moden, erfaren og tillidsfuld mand, der ikke hopper på den første, den bedste modebølge, men i stedet hviler i sig selv og sine grundprincipper, samtidig med at han er livsklog nok til at lytte til andre end sig selv.

Rigtig mange vælgere, især den kæmpestore efterkrigsgeneration, savner nogle på deres egen alder at stemme på frem for den stadig mere dominerende gruppe superunge designerpolitikere. Andre grupper, herunder sikkert også flere af de yngre vælgere, oplever, at der er noget trygt, stabilt og tillidsvækkende over en mand som Jeremy Corbyn, der utrætteligt har kæmpet for de samme værdier i mere end 35 år som parlamentsmedlem og endnu flere år som aktivist og fagforeningsmand. En mand, der hviler i sig selv – også når det er allermest upopulært og umoderne.

Dette fænomen med flere erfarne seniortyper i politik tror jeg på kommer til at vinde frem også i fremtidig dansk politik. Måske er det ikke kun Nyrup-rådgiveren Verner Sand Kirk, der stiller op for Socialdemokratiet ved næste folketingsvalg. Måske kommer også tidligere Bruxelles-korrespondent, Aktuelt-redaktør, bogforfatter med meget mere Poul Smidt, tidligere europaparlamentariker Britta Thomsen m.fl. til ved næste valg. Og måske er det en postgang for tidligt, at Mogens Lykketoft har valgt at pensionere sig selv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naturligvis skyldes Labours nye succes i britisk politik også, at de konservatives Theresa May er kommet helt usædvanlig dårligt fra start i valgkampen med en række asociale og usympatiske forslag. May har i sin valgkampsvideo og i partilederdebatten optrådt mindre karismatisk og charmerende end et hessiantapet fra 1970’erne.

Storbritannien er mere end mange andre europæiske lande et decideret klassesamfund, hvor der er stor begejstring at hente ved at tale klasserent og lige ud af posen. Som en ældre herre på en pub i London sagde til mig, sidst jeg var i byen: »I’m Labour all the way«. Han og mange, mange andre stemmer på Labour 8. juni.

Og Corbyn er måske slet ikke helt så tosset, som rigtig mange, der burde være hans venner, har haft så travlt med at fortælle.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden