Jeg sidder og ser med gru en tv-udsendelse om de fem drab, der er begået i psykiatrien siden 2012. Hvem mon bliver det sjette offer? Mig?
For mig har psykiatrien været en kæmpestor del af livet siden 1998. Garvet og kompetent vil mange sikkert beskrive mig som, for alle disse år – først som sosu-assistent og siden som socialpædagog – har hærdet og formet mig, så jeg formår at observere og hurtigt ænser, når tilstanden hos en borger ændrer sig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

