0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Stop den kollektive mobning af rødhårede

Min kæreste siger til mig: »Jeg håber, vores børn kommer til at ligne dig«, og jeg siger: »Bare de ikke får mit hår«

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ej, I to er bare mit yndlingsrødhårede og blonde par«, siger folk til min kæreste og mig.

O.k. Tak. I guess.

For 50 år siden kunne kommentaren havde lydt: Ej, I er mit yndlings blandet race-par, og det er ikke kun dybt racistisk, men også i høj grad socialt uacceptabelt i 2017. Men hvornår var det, vi blev så selektive i vores politiske korrekthed? Vi fordømmer den diskriminerende adfærd over for den syriske flygtning og opelsker en kollektiv mobning af den rødhårede.

Det her lyder måske som et pib fra et knust barn, men jeg er godt gammeldags træt af den seen igennem fingrene fra et samfund, der påstår at være tolerant og veluddannet.

Jeg er 17 år gammel, jeg har store drømme, tømmermænd fra Roskilde Festival, jeg er ganske almindelig og har en lille bitte vrede inde i mig. En vrede, som slet ikke hører til i mig.

Jeg er klar over, at ’rødhårede jokes’ kan være sjove, og det er jeg egentlig også sikker på, at Pia Kjærsgaard synes, at ’indvandrerjokes’ er, men er vi ikke bedre end det?

Ron Weasley, Ed Sheeran, prins Harry og Balder fra ’Jul i Valhal’. Personer, der umiddelbart er meget forskellige, er nu ens, fordi de deler hårfarve. Jeg er en af dem, og jeg skal sammenlignes med tilfældige kendisser til evig tid. Det er min skæbne. Og jeg kan godt grine ad det. Det er sgu sjovt at en 16- årig, pissefuld aarhusianer råber af mig foran Orange Scene og tigger om en autograf: »Jeg elsker din musik, Karl William«.

Men jeg er simpelthen nødt til at sige, at det ikke er i orden.

Jeg har ikke valgt at være rødhåret. Jeg ønsker det ikke for mine børn, og jeg har fantaseret om at farve hår hele mit liv

Min kæreste siger til mig: »Jeg håber, vores børn kommer til at ligne dig«, og jeg siger: »Bare de ikke får mit hår«. Jeg er blevet kaldt orangutang som 11-årig, fordi børn er ondskabsfulde, og det er hjerteknusende, men det er, hvad det er. Men når gymnasieelever, som formodes at være ungdommens elite, siger, har du mødt min ven, han er den sejeste rødhårede, jeg kender, knækker filmen altså for mig.

Ja, jeg er pisse sej; jeg er formentlig sejere end de fleste af dine venner med leverpostejsfarvet garn, men jeg bor ikke i den kategori, du fængsler mig i.

Jeg har andre karaktertræk, og jeg forlanger dem set. Når du siger sådan, indikerer du, at jeg er sej af en rødhåret at være og derfor som udgangspunkt ikke er sej på grund af nævnte hårfarve. Det er da grotesk.

Ville du nogensinde sige: Har I mødt Janus, han er den sejeste sorte, jeg kender? Sikkert ikke.

Jeg har ikke valgt at være rødhåret. Jeg ønsker det ikke for mine børn, og jeg har fantaseret om at farve hår hele mit liv. Jeg påstår ikke at have gennemlevet diskrimination i nærheden af andre minoriteter, jeg håber bare at sætte børn i verden uden automatisk mobbegrundlag.

Jeg skal ikke have børn i en verden, der tolererer ’spark en rødhåret-dag’ med flere tusinde deltagere på Facebook.

I’m sorry, men det hedder hate crime.

Så hør her, ikke for min skyld, men for din egen veluddannede røvs skyld:

Vil du godt være flink at pakke din selektive racisme væk?

Debatindlægget er skrevet af Oscar Malmvig og Caroline Vibe Pedersen med udgangspunkt i Oscar Malmvigs oplevelser.