Gennem sommeren har Politiken sat fokus på eliten. Ser man på det, man kan kalde den økonomiske elite – top 1 pct. – så leverer den velstand til Danmark. Top 1 pct. dækker over de 45.000 højestlønnede i Danmark. For at være med i gruppen kræves en samlet indkomst på minimum 1,3 mio. kr. årligt. Det kan være den selvstændige, der har mange medarbejdere ansat. Og det kan være speciallægen, der tager mange ekstravagter på hospitalet. Og det kan være topdirektøren i en stor C20-virksomhed med ansvar for flere tusinde ansatte. Ud over velstand leverer top 1 pct. en betydelig del af den skattebetaling, der finansierer de høje danske offentlige udgifter.
I 2015 betalte top 1 pct. 9,7 pct. af alle personskatter og afgifter. Hvis alle betalte lige meget i skat, ville top 1 pct. betale 1 pct. af alle skatter. Men nu betaler de ca. 10 gange så meget. På den måde kan man sige, at de bredeste skuldre klart bærer de største skattebyrder.
Andelen af skatte- og afgiftsbetalingerne, som top 1 pct. tegner sig for, er steget fra 6,5 pct. i 1991 til 9,7 pct. i 2015. Deres skatteandel er således den højeste i ca. 25 år. Deres skattebetaling udgør ca. 72 mia. kr. i skatter og afgifter, hvilket kan finansiere godt 120.000 offentligt ansatte. Jeg undrer mig over, at venstrefløjen er så skeptisk over, at top 1 pct. tjener mange penge. De bærer jo en stadig større andel af skattebyrden. Det kommer alle til gode.
Stigningen i top 1 pct.s andel er sket samtidig med, at top 1 pct.s gennemsnitlige skatteprocent er faldet fra 59 pct. i 2001 til godt 55 pct. i 2015. Reduktionen i skattebetalingen skal bl.a. ses på baggrund af 4 skattereformer i 2004, 2007, 2009 og 2012 under VK- og Thorning-regeringerne. Disse reformer øgede bl.a. jobfradraget, fjernede mellemskatten og øgede topskattegrænsen. Skatteprocenten er blevet reduceret for alle indkomstgrupper, men mest for de 50 pct. rigeste.
Psykolog: Lad os præcisere, hvad det er for en elite, vi snakker om, inden vi diskuterer, om vi skal nyde deres tilstedeværelse – eller skyde dem nedAt top 1 pct. har øget deres andel af de samlede skattebetalinger, samtidig med at skatteprocenten er sænket for de højest lønnede, skyldes, at personer med høje indkomster har øget deres indkomst mere end gennemsnittet. Top 1 pct. har således øget deres indkomst med 4,8 pct. årligt nominelt i perioden 2001-2015, mens gennemsnitsdanskeren har oplevet en fremgang på 2,8 pct. årligt. Udviklingen med relativ høj indkomstvækst for top 1 pct. kan blandt andet skyldes, at det er blevet mere attraktivt at arbejde ekstra, fordi marginalskatten er sænket. Dermed tjenes der flere penge.
Desuden kan der være en tendens til, at efterspørgslen efter højt specialiseret arbejdskraft stiger i disse år, ligesom aflønningen af topchefer stiger. Bl.a. fusioner af virksomheder og øget globalisering øger topchefers produktivitet. Desuden indebærer globaliseringen, at ’superstjerner’ i underholdning og sport får øget deres indtjeningsmuligheder. Jeg ser ikke et problem i denne udvikling, da den øgede velstand kommer alle til gode.
fortsæt med at læse
