Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mor til beboere på Nørrebro i debatindlæg: Skyderierne stopper ikke, før vi gør op med berøringsangsten

Tænk, at vi står med de samme problemer som i begyndelsen af 1980’erne, med de samme socialt svage familier, der stadig har brug for støtte.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med baggrund i skyderi foran min datters hoveddør på Nørrebro og ligeledes skyderiet i sidegaderne, hvor min søn bor, rystes jeg i min grundvold og har brug for at gøre noget aktivt. For det føles, som om samfundet ikke gør noget.

Om det skyldes bandeaktiviteter eller en forfejlet socialpolitik – resultatet er blevet det samme, nemlig at samfundet har berøringsangst over for disse unge.

Enhver kommune i Danmark kender til sine socialt svage familier igennem generationer, ligesom enhver nabo ved, hvilke familier der har problemer.

Enhver sundhedsplejerske, skolelærer og SSP-medarbejder ved, hvem der vil få brug for hjælp for at kunne komme til at klare sig i samfundet og for at undgå, at barnet senere vil få kontakt til bander etc.

Så hvad går galt? Samfundets berøringsangst.

Enhver muslimsk familie ved, hvilket ansvar de har for deres egne – derfor er den direkte familiekontakt så vigtig

I 1996 var ledere, socialrådgivere og projektledere fra Odense Kommunes integrationsafsnit i Israel på den palæstinensiske side. Det var et internationalt projekt om behandling af sociale familieproblematikker med deltagelse fra England, Tyrkiet, Israel og Danmark.

I projektet blev det fremhævet igen og igen:

- at der skal skabes kontakt og positiv dialog direkte med hele familien, så snart første problem viser sig

- at forældrene skal involveres i børnenes liv på gaden og lære at tage ansvar sammen med børnene

- at hvis ikke ét besøg hjælper, tager SSP eller socialmedarbejdere/politiet ud til familien igen og igen og fortsætter, til barnet eller forældrene er kommet på rette vej igen – opfølgning, opfølgning, opfølgning

- at enhver muslimsk familie ved, hvilket ansvar de har for deres egne – derfor er den direkte familiekontakt så vigtig

- at intet barn eller familie kan mærke et system, der holder sig langt væk og forventer, at barnet selv kommer til politiet. Det er født til at ende i mafialignende tilstande, fordi selvtægten tager over, når man ikke føler, man betyder noget

- at man betyder noget, når familien får besøg

Tænk, at vi står med de samme problemer som i begyndelsen af 1980’erne, med de samme socialt svage familier, der stadig har brug for støtte. En socialpolitisk fadæse uden kontinuitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden