Når jeg af og til funderer over, hvorfor jeg fortsat abonnerer på Politiken, vender jeg altid tilbage til avisens kvalitet, som skabes af dens højt kvalificerede journalister, ikke mindst anmeldere.
Når Munk Rösing giver Andkjær Olsens nyeste udgivelse 6 hjerter, farer jeg til boghandleren, og når Thomas Michelsen giver ’Rigoletto’ det glatte lag, ved jeg, at jeg skal ruste mig til at stå en forestilling igennem, hvor Verdi er trængt i baggrunden. Nogle vil mene, at jeg dermed løber en risiko for at være forudindtaget og ikke åben for den spontane oplevelse. Den risiko løber jeg gerne til fordel for en oplevelse for både hjerte og forstand.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
