0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Carl Christian Ebbesen: Lad os behandle Fatima og Emilie ens. Kønsopdelt svømning for kvinder er ikke frigørelse, men fastholdelse

Det er misforstået hensyn til indvandrere at skille køn ad. Piger skal vokse op og vide, at de er lige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Carl Christian Ebbesen mener ikke, at svømning skal være kønsopdelt. Her er det det danske VM-hold under træning i sommer. Arkivfoto

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandrerpiger, der svømmer rundt med hinanden bag nedrullede gardiner eller matterede vinduer i en svømmehal i Tingbjerg eller Gellerup. Skulle det være frigørende?

Man skal huske på svømningens frigørelseshistorie, når man taler om kønsopdelt svømning, skriver journalist Camilla Stockmann i en klumme (Pol. 30.9.). Hun påstår, at svømmehallen kan være et frirum for muslimske kvinder, der svømmer sammen med andre muslimske kvinder.

Jeg har svært ved at se, hvordan kønsopdelt svømning for indvandrerkvinder skulle være et frigørelsesprojekt. Der er tværtimod tale om et fastholdelsesprojekt. Fastholdelse i en kultur, som ikke har tradition for ligestilling mellem kønnene, og hvor kvindekroppen skal tildækkes.

I Danmark har kvinderne i årevis kæmpet for ligestilling mellem kønnene. Stemmeret, lige adgang til uddannelse, fri abort, ligeløn, barselsorlov og meget mere. Der er kæmpet mange kampe, og der kæmpes stadig for mere ligestilling. Men for hvem? Hvor er kampen for indvandrerpiger og -kvinders ligestilling henne?

Det er synd at lade piger med anden etnisk baggrund end dansk vokse op i troen på, at ligestilling ikke gælder dem

Den er svær at få øje på, især på venstrefløjen, hvor den misforståede hensyntagen til særligt den muslimske kultur og religion spænder ben for indvandrerkvindernes mulighed for at blive ligestillet med mænd og med danske kvinder. Kønsopdelt svømning bag nedrullede gardiner er et eksempel på et sådant misforstået særhensyn, som hverken gavner den enkelte indvandrerkvinde eller integrationen.

Jeg er imod, at der skal være én standard for danske kvinder og en anden for indvandrerkvinder. Det er synd at lade piger med anden etnisk baggrund end dansk vokse op i troen på, at ligestilling ikke gælder dem, så lad os behandle Fatima og Emilie ens og give dem lige muligheder.

Vi lever i et land, hvor mænd og kvinder uden problemer kan tage i svømmehallen sammen om søndagen, hvor piger og drenge tager på hytteture med skolen og er kærester, hvor kvinder kan klæde sig, som de vil, hvor kvinder og mænd uddanner sig og arbejder sammen. Sådan skal det blive ved med at være, men det kræver, at berøringsangsten og særhensyn og -krav droppes.

Vi er et lille vestligt land med værdier, normer og traditioner, som generationer har kæmpet for. Desværre er det langtfra alle indvandrere, der anerkender, hylder og efterlever vores værdier og levevis. Sørgeligt nok trives parallelsamfund i bedste velgående.

Det er et faktum, som venstrefløjen ikke kan vende det blinde øje til.