Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Demonstranter foran det nationale politis hovedkvarter i Barcelona forleden. (Arkivfoto)
Foto: Manu Fernandez/AP

Demonstranter foran det nationale politis hovedkvarter i Barcelona forleden. (Arkivfoto)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


EU er nødt til at mægle i Catalonien

Da spansk politi slog løs på hundredvis af cataloniere, gjorde man vold mod nogle af Europas grundlæggende værdier.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da jeg i søndags ankom til den catalanske havneby Tarragona – en by på størrelse med Odense – mødte jeg Laura Castel i Fort, som sidder i senatet i Madrid.

Spansk politi havde kort forinden konfiskeret de stemmeurner, som skulle indgå i valghandlingen om catalansk selvstændighed, og havde smidt borgerne væk med voldelig magt. Selv efter at Laura havde identificeret sig som senator, havde hun fået slag af politiet.

Med tårer i øjnene fortalte hun om, hvordan hun på egen krop havde mærket det overgreb på en demokratisk valghandling, der i søndags fandt sted i Catalonien. I demokratiske Spanien. I demokratiske EU. Hendes historie var blot en af mange oplevelser, der gjorde et uudsletteligt indtryk på mig den dag.

Andre steder så vi de gummikugler, som politiet skød af sted mod ikkevoldelige protester. Gummikugler på størrelse med blommer skudt direkte mod folk. Gummikugler større end dem, der bliver brugt på Vestbredden, fortalte min israelske kollega mig. Gummikugler skudt af sted mod mennesker, der vil afgive deres stemme.

Jeg var sammen med en stribe andre parlamentarikere inviteret til at følge afstemningen i Catalonien, og jeg må sige, at det var en af de mest følelsesmæssige oplevelser i mit liv. Voldsomt, uventet. Og rørende.

For var det virkelig i Europa, vi oplevede det her? Vi ser jo af og til politiet gribe hårdhændet ind, også her i Europa. Men oftest hvis vi taler om demonstrationer, der har udviklet sig voldeligt. Her er det en valghandling, demokratiet, der gøres statssanktioneret vold mod. Det gør desto større indtryk.

For hvordan endte det lige pludselig der? Debatten om catalansk selvstændighed er der jo ikke noget nyt i. Desværre har det også været en låst debat, hvor den spanske regering har afvist at tale om emnet, og hvor der tidligere fra den spanske regeringsside er lagt sag an mod parlamentsformanden i Catalonien for blot at tillade debatten, hvilket vi så kulminere i søndags, hvor hundredvis blev såret af politiet.

Op til afstemningen havde man fra den spanske regerings side lagt pres på den frie presse med forbud mod at omtale folkeafstemningen, ligesom man iværksatte retslige tiltag over for embedsfolk og folkevalgte. I den sammenhæng er det for mig irrelevant, om den spanske regering anerkender folkeafstemningen eller ej . Man bør simpelthen ikke – slet ikke i Europa – benytte de metoder og den brutalitet, som vi har set i Catalonien.

Siden afstemningen er linjerne blevet trukket endnu hårdere op. Den spanske regering har fastslået, at der slet ikke foregik en folkeafstemning, samt at politiet ikke brugte unødvendig vold. Omvendt har den catalanske regering meldt ud, at man vil gå videre med resultatet af afstemningen, hvad det så end betyder.

Der kommer ikke noget godt ud af at undertrykke minoriteter og mindretallenes ønsker og håb og drømme

Og så har den spanske konge været ude med en hård fordømmelse af den catalanske regering og ditto den spanske ministerpræsident, hvilket ikke lige frem har skabt ro. Mange cataloniere havde gerne hørt en besked om dialog og sammenhold fra kongen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oven på den brutalitet, vi har set fra de spanske myndigheder mod ikkevoldelige borgere, bliver den dialog desværre langt sværere at stable på benene. Jeg håber derfor, EU vil tage opgaven på sig.

EU kan og skal selvfølgelig ikke tage regeringens parti i Catalonien, da det er Spanien, der sider i Det Europæiske Råd, men vi skal huske på, at de over 7 millioner borgere i Catalonien er borgere i EU og har krav på at blive lyttet til. Og derfor kan Europa-Parlamentet selvfølgelig spille en afgørende rolle.

Fra europæisk side bør man både i rådet, kommissionen og parlamentet fordømme brugen af vold ved søndagens folkeafstemning og lægge samlet pres på den spanske regering til at indgå i den dialog, hvilket også den catalanske regering har efterlyst.

Europa er et fællesskab af nationer, men det er også et fællesskab af over 500 millioner mennesker, som har en masse til fælles ud over vores nationalitet. Værdi, historie, kultur. Det fællesskab og dets grundpiller skal vi værne om – også selv om det går ud over nationale særinteresser.

Det nytter ikke at sidde tilbage og være bange for, at ønsket om selvstændighed i ikke blot Catalonien, men også i Skotland, er udtryk for nationalisme og protektionisme, for det er langtfra min oplevelse. Fra de politikere, jeg taler med fra både højre og venstre side i Skotland og Catalonien, er der tværtimod ønske om fortsat at være med i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der kommer ikke noget godt ud af at undertrykke minoriteter og mindretallenes ønsker og håb og drømme. Det gælder i alle forhold. Ville vi på samme måde med vold og magt modsætte os en grønlandsk eller færøsk afstemning om selvstændighed. Nej, vel? Vi ville arbejde i politisk dialog, hvis et demokratisk flertal ønskede ændringer i selvstyrelov.

Hvis vi bad dansk politi, danske medier og danske embedsmænd om at undertrykke og bremse demokratiske valghandlinger i rigsfællesskabet, så håber jeg også, at det internationale samfund ville blande sig og forsøge at mediere. Det skylder vi catalonierne og resten af det spanske folk nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden