Hvorfor lovgiver vi ikke som i de andre nordiske og de fleste vesteuropæiske lande om formodet samtykke, så staten som udgangspunkt formoder, at alle organer, som kan redde liv, skal anvendes? Formodet samtykke redder flere liv!
I 1995 fik jeg konstateret en nyresygdom, og i april 2006 var jeg nødt til at komme i dialyse for at blive renset for mine affaldsstoffer. Jeg fik indopereret en slange i min bughule, og hver nat blev den slange koblet til en maskine, hvor 15 liter væske løb gennem min bughule for at rense mig. Det vil sige, at jeg var spændt fast i ca. 8 timer. Samtidig var det faktisk et arbejde at styre alle de poser med væske og meget andet desinficerende materiale, der skulle holde mig i live. Det værste var imidlertid, at jeg altid var forfærdelig træt, var på streng diæt og kun måtte drikke meget lidt. Jeg husker tydeligt, hvor uhyggeligt det var at høre, hvordan nyrepatienter på hospitalet, i en anden form for dialyse, raslede med isklumper i munden for at få lidt væske.
