Hvis nogen var bange for, om den journalistiske integritet i de private dagblade også gælder i forhold til medievirksomheder bag dagbladene, kan man med fordel læse Politiken fra 3. oktober 2017.
To artikler tager udgangspunkt i en positiv udvikling i egenkapitalen i syv udvalgte mediehuse, hvorpå det konkluderes, at dette ikke ville have været muligt uden mediestøtten eller nulmomsen på dagbladene.
Det får journalisterne og hele tre professorer til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor midlerne ikke bruges til at eksperimentere og skabe bedre journalistik, samt om mediestøtten er tidssvarende.
Kriseramte mediehuse har fordoblet formuen på 10 årStærke private medier er en hjørnesten i et stærkt demokrati. De udgør en nødvendig kontrol af magthaverne og faciliterer den demokratiske debat. Størstedelen af samtlige nyheder i Danmark stammer fra dagbladene. Økonomisk frihed og styrke er imidlertid forudsætningen for journalistisk frihed. Derfor forudsætter journalistisk frihed solidt funderede medievirksomheder.
Faktum er dog, at det er yderst svært at holde økonomi i den daglige drift i et dagblad. Indtægterne fra abonnementer og annoncer er faldet med ca. en tredjedel siden 2007, selv om der er skabt nye indtægter fra de digitale områder. Det har betydet massive besparelser og afskedigelsesrunder.
Dagbladene ser ind i en digital fremtid, der kræver store investeringer, og som næppe vil medføre indtægter af samme størrelse som nu. Samtidig vil markedet blive yderligere konsolideret med flere sammenlægninger og opkøb. Det kræver alt sammen kapital, hvilket bl.a. forudsætter overskud på driften, og en robust egenkapital til at stå imod med, hvis konjunkturerne skifter.
Driften af dagbladene står imidlertid ikke alene i medievirksomhederne. I jagten på andre indtægtskilder til at understøtte udgivelsen af dagbladene har medievirksomhederne fundet andre indtægtskilder, så mere end 25 pct. af indtægterne nu samlet set kommer fra andre aktiviteter.
Disse indtægter bruges – sammen med finansielle afkast – til at betale for driften af dagbladene. Og så er der selvfølgelig støtteordningerne.
Bestyrelsesformand efter milliard-polstring: »Mediestøtte er som narkotika, let at vænne at sig til, men næsten umuligt at komme ud af«Nulmomsen er en momsfritagelse, der skal sikre borgerne, at det frie ord ikke beskattes. Momsfritagelsen medfører, at den almindelige køber af et dagblad sparer momsen. Der er således allerhøjst tale om en indirekte støtte til dagbladene, der ikke har direkte effekt på egenkapitalen. I øvrigt er værdien af nulmomsen i dag reduceret med mere end 600 mio. kr. i forhold til 2007.
Distributionsstøtten fra 2007 og den efterfølgende driftsstøtte fra 2014 til dagbladene og en række andre medier har siden 2007 beløbet sig til ca. 362 mio. kr. årligt. I samme periode har dagbladenes samlede overskud kun i et år overgået støttebeløbet, nemlig i 2013.
Alene i 2016 ville dagbladene have haft et samlet underskud på over 300 mio. kr., hvis det ikke havde været for mediestøtten. Mediestøtten er således – desværre – nødvendig for, at dagbladene ikke skal skære endnu hårdere, hvilket vil medføre færre nyheder og mindre kontrol med magthaverne – ikke mindst på lokalt og regionalt niveau.
Og så er vi fremme ved egenkapitalen. Artiklerne viser udviklingen i egenkapitalen i syv udvalgte medievirksomheder i perioden fra 2007 til 2016, hvoraf seks virksomheder har en vækst i egenkapitalen, og en virksomhed har en negativ udvikling. 2007 var det sidste år før finanskrisen, som ramte dagbladene hårdt, og som gjorde det klart, at der var behov for et styrket kapitalgrundlag for virksomhederne, hvis de skulle kunne overleve nye økonomiske tilbageslag.
Men er egenkapitalen egentlig den rigtige faktor, når man skal vurdere, om mediestøtten bruges til opsparing?
Artiklerne og professorerne synes at forudsætte, at væksten i egenkapitalen i de seks virksomheder alene skyldes overskud forårsaget af mediestøtten. Det er imidlertid ikke korrekt. Vækst i egenkapitalen kan også skyldes en lang række andre forhold, herunder kapitalindskud, sammenlægninger af virksomheder og ændrede værdisætninger i balancen.
Ser man på regnskaberne bag de seks virksomheder med øget egenkapital, er det slående, at væksten i egenkapitalen i tre af eksemplerne fuldt ud eller for størstedelens vedkommende skyldes andre forhold end overskud i virksomhederne og mediestøtten.
Forarget pensioneret skoleinspektør: Griskhed i mediebranchen er en trussel mod sammenhængskraftenOgså for den del af væksten i egenkapitalen, der skyldes overskud, kan der gøres indsigelser. Selvfølgelig skal medievirksomhederne ikke tvinges til hvert år at bruge hver en krone, som de tjener på medier og andre indtægtskilder, blot fordi de modtager mediestøtte. Et modsat synspunkt vil svække dagbladenes modstandskraft og gøre fremtiden for dem endnu mere udsat.
Man bør også tage i betragtning, at branchens overskud ikke er store. Fra 2007 til 2016 havde branchen en overskudsgrad på små to pct. I 2016 var overskudsgraden 1,3 pct. Det er ikke prangende efter nogen standarder. Og bemærk venligst, at medievirksomhederne typisk kun udbetaler beskedne udbytter eller ingen udbytter. Midlerne bliver altså i virksomheden.
En forøgelse af de private medievirksomheders egenkapital er i øvrigt ikke bemærkelsesværdig. Det licensfinansierede DR har siden 2009 mere end fordoblet deres egenkapital, og det ligeledes licensfinansierede TV2 Lorry har siden 2007 forøget deres egenkapital med 78 pct. Det statsejede TV2 Danmark har i samme periode forøget egenkapitalen med hele 177 pct.
fortsæt med at læse
