’København er ikke til salg’, lød overskriften på et indlæg, hvor Københavns overborgmester, Frank Jensen, tegnede et idyllisk billede af boligmarkedet i København. Men København er og har i den grad været til salg.
Kast et blik på Holmen, på havnefronten og aktuelt på Nuuks Plads på Nørrebro, hvor det tidligere landsarkiv lå. Alt er til salg til højestbydende.
Overborgmester Frank Jensen: København er ikke til salg, Ole BirkNuuks Plads sælges af Freja Ejendomme A/S og Ejendomsselskabet Norden, som erhverver ejendomme fra staten og regionerne ud fra en målsætning om at videresælge med størst mulig avance.
Netop derfor vil det også være interessant at følge det spor, der begynder med salget af statens bygninger og grunde og leder videre fra projektudkast til realisering af projektet – i dette tilfælde med investeringsselskabet Gefion Group som bygherre.
Man har sluppet markedskræfterne fri i et boligmarked, som investorer skal tjene penge på.
Frank Jensen fremhæver bl.a., at han som overborgmester har kæmpet for at få ret til at kræve, at 25 pct. af boligerne i nye københavnerkvarterer skal være almene. Hvordan opfylder man det?
Jo, det gøres ved at konvertere de 25 pct. til ungdomsboliger og dermed legitimere bygning af højhuse, som det er tilfældet med det planlagte byggeri på Nuuks Plads, der skal have dyre boliger i 15-20 etager.
Aktuelt er der 44 højhuse på vej i København. Herunder altså på Nuuks Plads i et af de tættest bebyggede områder i København. For alle i området vil det skabe endeløse problemer. Hvad med adgang til grønne områder, parkering, vind (højhuse skaber blæst) og de skygger, huset vil kaste? Der er ikke lavet skyggediagrammer for årets mørkeste måneder.
Studerende: Vi er taberne - sæt loft over Airbnb på fem uger om åretPlaceringen af et højhus i den klassiske karré virker ude af kontekst og skala og er ikke i overensstemmelse med kvarterets egenart.
Byplanlæggeren Jan Gehl har udtalt, at »høje huse er den dovne arkitekts svar på tæthed«. Jeg får den mistanke, at højhuse er Frank Jensens svar på fortætning af byen og finansiering af metrobyggeriet.
I 1939 blev den første saneringslov vedtaget og dermed indledtes en omfattende offentligt støttet indsats for at forbedre boligmassen i København.
I dag skal byens indbyggere placeres i højhuse med begrænset adgang til grønne områder og mulighed for boligsocialt liv. Fremtiden vil vise, om de boligpolitiske tiltag, man tog i begyndelsen af det 21. århundrede, var kortsynede, forfejlede og menneskefjendske.
Hvor man tidligere sanerede i bredden, vil vi i fremtiden skulle sanere i højden.
fortsæt med at læse
