Klokken ringer, lyden breder sig i skolegården og på de tomme gange, nu er frikvarteret forbi. Elever myldrer ind i de charmerende klasselokaler med genreplakater, modeller og trivselsmål plastret rundt på væggene.
Alt imens dunsten fra madpakker, gymnastiktasker og det våde regntøj breder sig i det, der danner rammerne om mange danskeres barn- og ungdom, træder jeg ind. Jeg er deres lærer og har den fornemme opgave at skulle forme, oplyse og præge disse unge.
Kapitel 8: Vi bør hylde oplysningstænkere for demokratiet, ikke LutherDer er undervisningspligt i Danmark. Folkeskolen er for alle. Inklusion er et misbrugt ord, men det dækker alligevel tanken om, at folkeskolen skal rumme alle slags mennesker. Det er smukt, men også en stor udfordring.
Det, jeg ved om Grundtvig, er, at han dannede grundlaget for den danske skoletradition. Han bidrog med en uddannelsestænkning, der har været gældende siden oplysningstiden.
Målet var at frisætte mennesket fra arv og miljø. Den danske borger skulle have almendannelse, der skulle ske en folkelig oplysning.
Nu er der imidlertid et opgør med folkeskolens grundtvigske grundlag. Denne matcher nemlig ikke de globale konkurrencekrav.
I klasselokalet er timen begyndt. Nu skal vi øve skimmeteknik, fordi eleverne skal lære hurtigt at afkode tekstens indhold. Hvorfor? Fordi det er en af opgavernes krav i den nationale læseprøve.
Skolen skaber A- og B-hold med fokus på resultat frem for proces. Vi får en uddannelse med fremtidens erhverv i centrum. Netop som jeg troede at have lært, at vi skulle have individet i fællesskabets centrum. Det handler ikke længere om kundskaber for kundskabernes egen skyld, men om, at eleverne skal have nogle kompetencer, som de kan bruge i erhvervs- og samfundslivet. Det er nyttehensynet, som nu er afgørende.
I folkeskolensformålsparagraf stk. 3 står der:
»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.
Kerneværdier, som bliver fremmet igennem samtale, som i øvrigt er i fuld overensstemmelse med Grundtvigs tanker. Men bliver disse kerneværdier reelt fremmet i dagens danske folkeskole med A- og B-hold, Pisa-test, nationale tests og så videre?
Danske lærere skal uddannes mere og bedreDette bidrager i mine øjne ikke til det, der står i folkeskolens formålsparagraf. Grundtvig brød sig heller ikke om eksamen, som han mente var en slags forhør snarere end en udviklende samtale.
Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal er, at undervisning aldrig må stå i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed og deltagelse.
Folkeskolen skal selvfølgelig ikke fjerne alle eksamener og tests, der kan fortælle noget om, hvilket fagligt niveau eleverne er på.
Men når jeg snakker med lærerne på lærerværelset, længes de efter rum og frihed til at tage diskussioner og filosofiske snakke, der ikke direkte kan måles, vejes og sammenlignes med naboskolen.
Læreruddannelsen er sløj. Den er faktisk så sløj, at 37 procent af en årgang lærerstuderende falder ned af stolen og derfor aldrig selv kommer til at stå bag katederet.
På læreruddannelsen oplever jeg, at folk dropper ud, fordi uddannelsen ikke forventer nok af dem.
Jeg mener, at læreruddannelsen taber dygtige og kompetente studerende, fordi barren ikke er sat højt nok. Det er let at miste motivationen og svært at føle jobbets iboende værdighed. Måske kan en ordentlig introduktion til Grundtvig og hele tanken bag den danske dannelses- og oplysningstanke bidrage til en forståelse af, hvor sindssygt hamrende vigtigt og værdigt det er at være folkeskolelærer.
Lærerstuderende: Jeg frygter en folkeskole i forfaldJeg mener,at læreruddannelsen mangler visioner. Visioner, der ikke er plads til, fordi fokus er på tests og strengt målstyret undervisning. Mig bekendt er det svært at måle og veje en folkeskoleklasses duelighed til livet.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, foreslår, at vi skal få prestigen tilbage ved at hæve uddannelsen til en kandidatgrad.
Nej, det må I endelig ikke lade ske i duelighedens navn! Højere uddannelser er ikke lig med højere visioner.
Lærerforeningen snakker om induktiv undervisning, at ny viden skal foldes ud fra elevens egen erfarings- og forestillingsverden.
Børn er umiddelbare, har en medfødt nysgerrighed og kan udfordre de voksnes faste forestillinger. Det er paradoksalt, at vi alligevel er bundet stramt op på de 4.251 nationale læringsmål, der er udformet af Undervisningsministeriet. Jeg er tvivl om, hvorvidt begge dele kan lade sig gøre.
Jeg mener,at de manglende visioner for læreruddannelsen også gælder for folkeskolens elever.
Vi skal sætte vores lid til elevernes originale og frugtbare tanker i stedet for at kvæle tankerne i higen efter at nå målstregen 4.251 skridt længere fremme.
Klokken ringer, og lyden breder sig endnu en gang i skolegården. Nu er timen forbi. Jeg spørger mig selv, hvad eleverne fik ud af dagens undervisning.
Jeg spørger mig selv: Hvor er du, Grundtvig?
fortsæt med at læse
