0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stress-allergiker: Samfundets vanvittige krav om produktivitet slår os ihjel

Menneskelig trivsel bør have højere prioritet end økonomisk vækst. Det skal være okay og lettere at tage en deltidsjob.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Kim Engelbrechtsen har oplevet, hvad stress gør ved krop og sind. Hans løsen er nu, at menneskelig trivsel bør have højere prioritet end økonomisk vækst.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hver sjette dødsfald er stressrelateret, advarer Eva Hertz, psykolog, ph.d. og direktør i Center for Mental Robusthed. Hun mener, at vi må ændre den måde, vi har fået indrettet samfundet og arbejdsmarkedet på, for det kan ikke være rigtigt, at man skal dø af sit arbejde. Det er absurd, siger hun i Ugebrevet A4, at vi skal plages af tilbagevendende politiske formaninger om behovet for at øge vores produktivitet og arbejdsindsats for at kunne gøre os gældende i den globale konkurrence.

Jeg synes, Eva Hertz rammer noget helt centralt. Det er godt, at nogen tør åbne munden og påpege, at stressen faktisk skyldes den vanvittige måde, vi har indrettet os på.

I mine 25 år på arbejdsmarkedet var jeg selv offer for stress på grund af dårlig ledelse og en alt for høj personlig arbejdsmoral. Jeg var min egen værste slavepisker, det kunne aldrig blive godt nok, følte jeg.

Jeg har været igennem håbløst mange omstruktureringer, der ofte havde til formål at profilere direktører som værende vældig dynamiske. Alt skulle kastes op i luften, og mens boldene dryssede ned om os, der egentlig syntes, den indarbejdede struktur fungerede fint, fortsatte de dynamiske direktører til nye jobs, hvor alt skulle omstruktureres.

Jeg mærkede alvorlig stress for første gang, da min kone og jeg i 1990 var på ferie på skønne Læsø med vores dejlige nyfødte. Jeg skulle starte på et nyt, krævende job efter ferien, og så fik vi uventede gæster. Det var bare for meget. Det var, som om der stod en og pressede på mit hoved, og jeg var så svimmel, at jeg måtte ligge ned.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere