Hver sjette dødsfald er stressrelateret, advarer Eva Hertz, psykolog, ph.d. og direktør i Center for Mental Robusthed. Hun mener, at vi må ændre den måde, vi har fået indrettet samfundet og arbejdsmarkedet på, for det kan ikke være rigtigt, at man skal dø af sit arbejde. Det er absurd, siger hun i Ugebrevet A4, at vi skal plages af tilbagevendende politiske formaninger om behovet for at øge vores produktivitet og arbejdsindsats for at kunne gøre os gældende i den globale konkurrence.
Jeg synes, Eva Hertz rammer noget helt centralt. Det er godt, at nogen tør åbne munden og påpege, at stressen faktisk skyldes den vanvittige måde, vi har indrettet os på.
I mine 25 år på arbejdsmarkedet var jeg selv offer for stress på grund af dårlig ledelse og en alt for høj personlig arbejdsmoral. Jeg var min egen værste slavepisker, det kunne aldrig blive godt nok, følte jeg.
Jeg har været igennem håbløst mange omstruktureringer, der ofte havde til formål at profilere direktører som værende vældig dynamiske. Alt skulle kastes op i luften, og mens boldene dryssede ned om os, der egentlig syntes, den indarbejdede struktur fungerede fint, fortsatte de dynamiske direktører til nye jobs, hvor alt skulle omstruktureres.
Jeg mærkede alvorlig stress for første gang, da min kone og jeg i 1990 var på ferie på skønne Læsø med vores dejlige nyfødte. Jeg skulle starte på et nyt, krævende job efter ferien, og så fik vi uventede gæster. Det var bare for meget. Det var, som om der stod en og pressede på mit hoved, og jeg var så svimmel, at jeg måtte ligge ned.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar