Efter at stormen Bodil i december 2013 blæste min antenne ned, har jeg ikke set fjernsyn. Og jeg har ikke savnet det et sekund. Tværtimod har jeg fået frigjort mindst en time hver dag, og min kone og jeg har aldrig talt hverken bedre eller mere sammen.
I dag kommer nyhederne fra nettet, vejrudsigten ligeså, serier og film leverer Netflix – alt sammen billigere og i en langt mere lødig standard, end DR og TV 2 kan præstere selv i deres bedste øjeblikke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


