Det er blevet et fast omkvæd i overenskomstforhandlingerne, at parterne egentlig ikke står så langt fra hinanden, som de selv tror. I hvert fald har både de selv og vi andre spinatfugle igen og igen sagt, at det i virkeligheden er meget få ting, målt i kroner og øre, timer og minutter, der udgør den knude, som forligsinstitutionen burde være i stand til at hugge over.
Og det er da også rigtigt, hvis man alene ser på konflikten på den måde – som en rent kvantificerbar uoverensstemmelse. Men i så fald har man været dårlig til at lytte til, hvad lægerne, pædagogerne, skolelærerne, plejepersonalet og alle de andre faggrupper har sagt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
