For nylig holdt jeg foredrag på Færøerne om verdensmålene, FN’s 17 bæredygtighedsmål, for en stor forsamling mennesker fra Landsstyret og centraladministrationen. Efter foredraget talte jeg blandt andre med én af centraladministrationens øverste ledere.
Vi talte om verdensmålene, og den pågældende sagde: »Du kan ikke sælge verdensmålene ved at appellere til, at mennesker skal være med til at redde Jorden«. Jeg blev overrasket over, at denne person i virkeligheden kun havde et skuldertræk tilovers for den solidaritet, som verden har så meget behov for. Vi møder også holdningen hos danske og færøske politiske partier.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



