Jeg har hørt, at arbejdsmarkedet elsker det ’grå guld’, men det er åbenbart ikke det grå guld, jeg er støbt af. Jeg har sendt i omegnen af 120 ansøgninger, kørt land og rige rundt, selv afleveret et utal af uopfordrede ansøgninger og taget kursus i, hvordan man skriver ansøgning og cv.
Jeg har taget vikararbejde som rengøringsassistent, været i virksomhedspraktik, er blevet brugt som kompetent rotationsvikar og efterfølgende kasseret. Som min ca. 40 år yngre jobkonsulent siger: »De fleste får job gennem netværk«. Mit netværk er åbenbart lige lovlig stormasket, og jeg er ærlig talt ved at være godt gal i skralden over at blive smidt ud som en gang storskrald.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
