Jeg keder mig, sagde Peter Bastians barnebarn i forbindelse med et museumsbesøg. Det gør jeg også, svarede Bastian. Det er det fine ved at være på kunstmuseum.
Jeg kom i tanke om episoden, da jeg læste om den i Bastians sidste bog ’Altid allerede elsket’. År forinden havde jeg hørt ham fortælle om hændelsen og allerede dengang – længe før kedsomhedsknappen flyttede ind på museum – gjorde fortællingen indtryk på mig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
