Er det et problem, at vejen til fast ansættelse i stigende grad ser ud til at omfatte elementer af gratis arbejde, løs tilknytning, kortere og gentagne vikaransættelser og først til allersidst en reel ansættelseskontrakt?
Er det et problem, at ansættelser især i det offentlige i stigende grad sker i kortvarige, tidsbegrænsede forløb? 40 procent af Djøf’s nyuddannede medlemmer og mere end halvdelen af IDA’s dimittender lander således i sådan en ansættelse – for få år siden ville de være blevet tilbudt varig ansættelse fra starten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

