En ung journalist gik i forne tider til sin chefredaktør og sagde, at han ikke delte avisens holdninger. Chefredaktøren bad journalisten om fortsat at skrive sine journalistiske artikler, så skulle redaktøren nok selv tage sig af avisens holdninger og ledere. De to ting holdes normalt adskilt på en avis.
Sådan var arbejdsdelingen også på de medier, jeg selv arbejdede på som ung nyuddannet journalist. Journalisterne stod for nyhedsformidlingen. Ud fra journalistiske principper. Mens redaktørerne skrev de holdningsbårne ledere, der kendetegnede avisens synspunkter.
På Politiken har man tilsyneladende vendt denne praksis på hovedet.
Avisens chefredaktør Christian Jensen politiserer og angriber regeringen på det tyndeste grundlag, hvorefter hans journalister sendes i marken for at bakke op om redaktørens synspunkter.
På klimaområdet har de seneste 14 dage været meget illustrative.
Først skriver Christian Jensen en leder (’Færdigt arbejde’, 17. nov.), hvor Venstres klimaudspil kaldes »et af de største bluffnumre i nyere dansk politik«. Hvilket ifølge chefredaktøren kræver, at »Danmark har brug for en ny ledelse. Det har Venstre også«, som han slutter forsidelederen.
Seks dage senere fjerner chefredaktør Christian Jensen al journalistik fra avisens forside for at gøre plads til sin egen leder, der erklærer, at »Politiken vil være Danmarks førende klimaavis«. Det klinger dog lidt hult. For få år siden havde Politiken som bekendt en selvstændig klimaredaktion med et ugentligt tillæg. Både redaktionen og tillægget blev lukket.
I fredagens Politiken forsøger den politiske redaktion at bakke chefredaktørens politiske projekt op med artiklen ’Embedsmænd tvivler på Løkkes grønne bilplan’. En seksspaltet artikel i toppen af side 5, der efterlader et mildt sagt misvisende indtryk hos læseren.
Embedsmænd tvivler på Løkkes grønne bilplanArtiklen forsøger at så tvivl om regeringens ambition om at få en million lavemissions- og elbiler på de danske veje i 2030. Men avisen har ikke talt med én eneste embedsmand og holder tværtimod blot mikrofonen for Socialdemokratiets klimaordfører, som rituelt gengiver retorikken fra chefredaktør Jensen.
Jeg siger selv i artiklen, at tallet én million lavemissions- og elbiler i 2030 selvfølgelig er usikkert. Hvad skulle det ellers være? Vi taler om et tal for, hvor mange af disse biler danskerne køber fra i dag og 12 år frem i tiden. Jamen, lad os forestille os, at en minister havde fået det samme spørgsmål om smartphones for 12 år siden; hvad skulle han have svaret for at slippe igennem chefredaktør Jensens inkvisitoriske ledere?
Regeringen har meldt det klare mål ud, at i 2030 vil vi lukke for salget af nye benzin- og dieselbiler i Danmark. Og fem år senere er det også stop for salg af plugin-biler. Det vil alt andet lige betyde, at benzin- og dieselbiler vil være stort set udfaset i 2050. Og vores beregninger viser, at vi har cirka en million lavemissionsbiler i 2030.
Christian Jensen: Ikke mere klimasnak. Nu skal der handlesJeg skal være den sidste til at love, at Danmark præcis ender på tallet en million lavemissionsbiler om 12 år. Lad os lege med den tanke, at danskerne i stedet for benzinbiler køber elcykler, eller at flere vælger delebiler. Ja, så når vi naturligvis ikke i mål.
Men skal vi begræde det? Det afgørende er jo ikke antallet af elbiler. Det afgørende er, at vi får udfaset de fossile biler, som er skidt for vores klima og miljø.
Hvis Politiken har embedsmænd eller eksperter, der mener noget andet, så læg dem åbent frem og tage en holdningsmæssig diskussion. Og skulle avisen researche sig frem til noget andet, så bring det i en journalistisk artikel.
Politiken skal naturligvis være velkommen til at fortsætte sin nye journalistiske praksis, der bygger på chefredaktørens personlige holdninger i stedet for journalistisk undersøgelse og indsigt. Men kunne avisen så ikke tone rent flag og stille op som politisk parti i stedet for at foregøgle læserne, at man bedriver journalistik.
fortsæt med at læse
