Tegning:: Roald Als/POLITIKEN

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


HR-konsulent: Kære Morten Østergaard. Hvor er I? Der foregår så meget inhumant for tiden

Vi har akut brug for nogle politikere, der tror på menneskers ret til et værdigt liv uanset hudfarve, religion og kulturel baggrund. Det plejede at være de radikale. Men hvor de?, spørger en vælger.

Debatindlæg

Kære Morten Østergaard,

Hvor er I? Jeg kan hverken høre eller se jer i de danske medier. Der foregår simpelthen så meget inhumant i dansk politik efterhånden, og vi er en kæmpe skare af vælgere, som leder desperat efter nogle politikere, vi deler værdier med.

Det plejede at være jer – Radikale Venstre. I trådte frem og viste kant. Bevares, det gjorde I også for ganske nylig, da I meldte ud, at I ikke vil danne regering med Socialdemokratiet, hvis Dansk Folkeparti også får tildelt ministerhatte.

Men der sker så meget dybt, dybt bekymrende i dansk politik i disse tider, at der er brug for mere.

Vi er nået til et punkt, hvor det ikke ’bare’ handler om smykker og svinekød. Nej, nu handler det om grundlæggende menneskerettigheder. Det handler om et værdigt liv og den ret, man har til det, når man opholder sig i Danmark.

Det er ikke tilfældet længere. Børn bliver fjernet fra deres forældre. Fædre, der er udvist, får ikke lov at blive en uge længere for at kunne deltage ved deres koners fødsler. Fremover skal selv småkriminelle – mennesker, som måske har levet halvdelen af deres liv i krig, en del af deres liv på flugt og derefter nogle år på et asylcenter afgrænset fra en meningsfuld tilværelse og måske netop derfor har gjort noget dumt og overtrådt loven – sendes ud på en øde ø sammen med andre uvelkomne. Koncentreret i et lukket område.

Mette Frederiksen har usmageligt travlt med at flirte med Kristian Thulesen Dahl og hendes eneste kommentar til beslutningen om Lindholm er, at vi i stedet skal satse på nærområderne.

Det er ikke blot udansk, det er fascistisk og dybt grotesk, at det kan finde sted i 2018 i et civiliseret samfund, som brander sig på lykke og velfærd.

Tro mig, vi er mange, der ikke længere ved, hvem vi skal sætte vores lid til. Mette Frederiksen har usmageligt travlt med at flirte med Kristian Thulesen Dahl og hendes eneste kommentar til beslutningen om Lindholm er, at vi i stedet skal satse på nærområderne.

Nærområderne? Hermed må hun mene de lande, der grænser op til for eksempel Syrien; Libanon, Irak, Jordan og Tyrkiet. Libanon, som allerede har modtaget over en million flygtninge, svarende til at hver fjerde indbygger er flygtning på et areal cirka svarende til Sjælland.

Irak, hvor man finder massegrave, flere byer ligger i ruiner, og der er massiv vandmangel. Jordan, som har modtaget mere end 650.000 syriske flygtninge, hvoraf 20 pct. bor i flygtningelejre, og 93 pct. af de resterende flygtninge lever under Jordans fattigdomsgrænsen, og 4 ud af 5 mangler mad.

Tyrkiet, hvor der praktisk talt er borgerkrig. Det er ikke blot naivt, det er direkte dumt at tro på, at det er løsningen.

Vi har akut brug for nogle politikere, der tror på menneskers ret til et værdigt liv uanset hudfarve, religion og kulturel baggrund. Og vi har brug for, at de står frem og siger det og står ved det og giver os håb igen.

Er det jer radikale?


Forhåbningsfulde og venlige hilsner fra Martha Louise Kjærbye

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce