Jeg tror ikke på, at et 9-17-arbejdstagerliv passer til os alle sammen. Så, nu har jeg sagt det, og jeg har krænket en ellers ukrænkelig grundpille i hele samfundet, nemlig arbejdslivets form og norm.
Samfundet er indrettet sådan, at de fleste danskeres hverdage ser ret ens ud. For en fast månedsløn lader vi en arbejdsgiver bestemme, hvor vi skal være, og hvad vi skal lave 5 dage om ugen, 46 uger om året, 45 år i træk. For nogen kan det virke som en tryg dyne af genkendelighed, mens det for andre er som en kvælerslange, der langsomt vrider hver en dråbe livslyst ud af sjælen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

