Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andelen af ufaglærte på offentlig forsørgelse er i stigning.
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Andelen af ufaglærte på offentlig forsørgelse er i stigning.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vismænd: Ufaglærte havner oftere på offentlig forsørgelse

Mens en stadig mindre andel af den uddannede del af befolkningen modtager offentlig forsørgelse i lange perioder, sker det for en stadig stigende andel af ufaglærte.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ufaglærte har markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre personer i den erhvervsaktive alder. Blandt personer med dansk baggrund, der ikke har uddannelse ud over grundskolen, var 55 procent i beskæftigelse i 2016 sammenholdt med 86 procent blandt de uddannede. Mere end hver tredje ufaglært med dansk baggrund har modtaget offentlig forsørgelse i mindst fire ud af de forgangne fem år.

Andelen af ufaglærte med dansk baggrund, der er langvarigt offentligt forsørget, har været stigende siden årtusindskiftet. Udviklingen er bemærkelsesværdig, da den står i kontrast til den generelle udvikling i befolkningen, hvor en stadig mindre andel modtager offentlige forsørgelsesydelser i lange perioder. Hvis der er et ønske om at øge arbejdsudbuddet, er det derfor oplagt at undersøge muligheden for at få flere ufaglærte ind på arbejdsmarkedet.

Stigningen i andelen af offentligt forsørgede blandt ufaglærte er sket, samtidig med at antallet af ufaglærte er faldet betydeligt. Stigningen i forsørgelsesandelen er særligt tydelig for personer mellem 30 og 49 år med dansk baggrund. I den seneste vismandsrapport viser vi, at der er en sammenhæng mellem de to udviklinger: I takt med at stadig flere har taget en uddannelse, er arbejdsmarkedsparatheden blandt de tilbageværende ufaglærte faldet.

Gruppen af ufaglærte omfatter meget forskellige personer, men overordnet set adskiller ufaglærte sig fra uddannede med hensyn til boglige evner og en lang række sociale og helbredsmæssige karakteristika. Eksempelvis har 10 procent af de ufaglærte i aldersgruppen 30-39 år været indlagt på hospitalet inden for det seneste år, mens andelen blandt uddannede i samme aldersgruppe er halvt så stor. Blandt ufaglærte med børn har 10 procent et barn, der er anbragt uden for hjemmet, mens det blandt personer med en uddannelse drejer sig om under 1 procent.

Der er stor forskel i de forhold, ufaglærte og uddannede er vokset op under. Eksempelvis havde 82 procent af uddannede, da de var 16 år, en mor i beskæftigelse, mens tallet er mærkbart lavere – 62 procent – blandt de ufaglærte. Blandt ufaglærte har 22 procent selv været anbragt uden for hjemmet som børn, blandt uddannede er det 3 procent.

Selv om der selvsagt er mange ufaglærte, der klarer sig udmærket, er det ikke desto mindre tilfældet, at gruppen som en helhed er karakteriseret ved forhold, der sænker sandsynligheden for arbejdsmarkedstilknytning. Hvad mere er: Forskellene mellem gruppen af ufaglærte og uddannede er vokset. Det skyldes, at personer med sociale og helbredsmæssige udfordringer udgør en større del af ufaglærte i dag end tidligere. Denne udvikling er med til at forklare den vigende arbejdsmarkedstilknytning blandt gruppen af ufaglærte.

Den stigende andel af ufaglærte uden for arbejdsmarkedet lader til at hænge sammen med det øgede uddannelsesniveau i befolkningen som en helhed. Det er tilsyneladende de mest ressourcestærke ufaglærte, der tager en uddannelse, når uddannelsesniveauet i befolkningen stiger, og de mindst ressourcestærke udgør derved en større del af gruppen af ufaglærte. Hvis gruppen af ufaglærte fortsat reduceres, er det derfor sandsynligt, at andelen på offentlig forsørgelse blandt ufaglærte alt andet lige vil fortsætte med at stige. Det er ingen kritik af uddannelsesmålsætningerne, men det betyder, at der skal nye redskaber i brug, hvis de tilbageværende offentligt forsørgede ufaglærte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet.

Knap 80 procent af 29-årige ufaglærte har på et tidspunkt påbegyndt en ungdomsuddannelse, de efterfølgende er droppet ud af. Det indikerer, at der ikke mangler incitamenter til at begynde på en uddannelse, men at der enten mangler incitamenter eller tilstrækkelig støtte til at færdiggøre en uddannelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En nyligt indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Alternativet sigter mod at give borgere med komplekse problemer en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats via en sammenskrivning af lovgivningen inden for de sektorområder, disse borgere typisk er i berøring med. Det er et skridt i den rigtige retning, for det vil kræve en bred social indsats at få blandt andre ufaglærte langt fra arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse.

Ufaglærtes lave beskæftigelsesandel skyldes andet end mangel på uddannelse. For mange ufaglærte vil uddannelse i sig selv næppe hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Forskning viser samtidig, at effekten af økonomiske incitamenter er mindre for personer langt fra arbejdsmarkedet end for ressourcestærke ledige.

Hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet skal styrkes for ufaglærte, der i dag står på sidelinjen, kræver det en bredere social indsats med fokus på andet en blot uddannelse og beskæftigelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden