0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Erik Rasmussen: M-faktor er den største barriere for global klimaindsats

En højt udviklet fortrængningsevne og en dyb afhængighed af et voldsomt overforbrug har sendt kloden ud på den farligste kurs i menneskehedens historie. Her følger første kapitel til et globalt drama, vi selv har iscenesat, men hverken fatter eller kender slutningen på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

I realiteten er asteroiden på vej mod jorden. Lad os kalde den ’klimaforandringerne’, skriver Erik Rasmussen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig, at en asteroide er på vej mod jorden. Vi ved med videnskabelig sikkerhed, at den ville ramme planeten inden for de næste 10 år og udslette store dele af civilisationen. Videnskabsfolkene orienterer løbende på alle verdens mediestationer om asteroidens bane mod jorden og bliver stadig mere præcise i deres analyser af de voldsomme konsekvenser for menneskeheden.

Nu er det centrale spørgsmål: Hvordan vil verdenssamfundets reagere på så altomfattende en katastrofe? Det bedste gæt er, at vi vil opleve et globalt enestående og tæt koordineret samarbejde om at destruere en så dødbringende, ydre fjende, og i bedste science fiction-stil redde menneskeheden fra dens hidtil farligste trussel.

I realiteten er asteroiden på vej mod jorden. Lad os kalde den ’klimaforandringerne’. Igennem mere end to årtier har verdenssamfundet kendt til truslen og ved årlige såkaldte COP-møder imellem næsten 200 lande udformet en række uforpligtende initiativer, men stadig uden at kunne blive enige om de nødvendige forpligtende løsninger for at redde kloden, endsige hvem der skal tage hvilket ansvar osv. osv.

Alt imedens politikerne har drøftet diverse planer, er udfordringen blevet stadig større og videnskabens advarsler stadig mere dystre. Selv om vi får stadig flere ’større sten’ i hovedet, er mange fortsat usikre på, om der i det hele taget eksisterer en trussel, om asteroiden findes – eller også venter de blot på, at andre løser problemet.

HVORFOR DEN store forskel i verdenssamfundets reaktionsmønstre? Fordi asteroide-truslen er entydig og kan forstås af ethvert menneske på jorden og udløser så stærke krav om hurtige handlinger, at politikere verden over kappes om at blive klodens nye helte.

Selv om klimaforandringerne kan udløse næsten samme konsekvenser som asteroiden, fatter vi dem ikke. Lige så truende de er, lige så svære er de at kommunikere. Ikke nok er de uhyre komplekse, men hvad værre er: De er ikke kun en ydre, men også en indre fjende. Klimaforandringerne har nemlig afsløret et omsiggribende og accelererende overforbrug af jordens ressourcer. Vi har ikke alene lukreret stærkt på fossile energikilder. Vi har skabt en fossil civilisation. Den har defineret vores selvforståelse.

Ét er at skulle reducere brugen af fossile drivkræfter. Noget andet og langt, langt sværere er at ændre en civilisation. Det vil sige vores levevis, adfærd, forbrug og vaner mv. Den form for mentale transformationer er der meget lang leveringstid på. Men den inerti respekterer klimaforandringerne ikke, og derfor vil de udvikle sig adskilligt hurtigere, end vi har både har evner og vilje til at bremse.

Hvad det handler om, blev 2018 et stærkt bekymrende bevis på. Ikke alene leverede sommeren et hedt forvarsel på klimaforandringernes styrke og intentioner, men en lang række stadig mere præcise og alarmerende videnskabelige rapporter har tegnet et dystert billede af den fremtid, vi hastigt er på vej ind i. De er udarbejdet af internationalt anerkendte institutioner og forskere fra hele verden og er meget konsistente i deres konklusioner. De viser, at vi gør klogt i at forberede os på en verden med markant ændrede livsbetingelser.

POLITISK ER der meget fokus på, at den globale temperaturstigning skal holdes på 1,5-2 grader. Den ligger nu på 1,1 grader over førindustrielt niveau, og selv så lave temperaturstigninger har udløst voldsomme klimaforandringer. En ny opgørelse fra den engelske nødhjælpsorganisation Christian Aid viser, at de 10 største klimakatastrofer i 2018 alene har påført tab på 555 milliarder kroner ud over voldsomme menneskelige omkostninger. Allerede med 1,5 grader og især ved 2 grader er der risiko for, at klimaet ’løber løbsk’ – som påvist i et foruroligende studie fra sommeren 2018. Under betegnelsen ’Hothouse Earth’ beskrev en kreds af fremtrædende klimaforskere faren for en ustoppelig dominoeffekt.

Alvoren i den forudsigelse understreges af, at de nuværende politiske intentioner ikke bringer os i nærheden af de 1,5 grader, men snarere til mere end det dobbelte, samt at udledningerne af CO2 fortsat stiger, nemlig med gennemsnitligt godt 2 procent de sidste par år. Det er også en gennemgående konklusion i en række af rapporterne, at vi i øjeblikket bevæger os mod temperaturstigninger på i gennemsnit 3-4 grader inden udgangen af dette århundrede.

Det samfund vil være så meget anderledes, at de eksisterende klimamodeller har svært ved at beregne dem, herunder hvornår katastroferne indtræffer med hvilken styrke. Derfor overrasker de også forskerne, der løbende må revurdere deres forudsigelser – desværre hele tiden til det værre.

Men ét synes sikkert: Konsekvenserne bliver så voldsomme, at sammenligningen med asteroiden er berettiget for den del af verden, der rammes hårdest.

En detaljeret nærlæsning af de mange detaljerede, men svært tilgængelige videnskabelige analyser kan dog kun føre til én konklusion: At vi efter alt at dømme har tabt det første store klimaslag, nemlig slaget om de max 2 grader, og dermed udløses risikoen for en accelererende dominoeffekt.

NOK ER DET fortsat et gennemgående tema i de fleste videnskabelige dokumenter, at vi fortsat har en teoretisk mulighed for at undgå så voldsomme temperaturstigninger. Men det kræver, at vi i den rige og storforbrugende del af verden meget hurtigt ændrer netop den levevis, den adfærd og det forbrug, der igennem mange generationer har formet vores identitet. Det er her, udfordringerne bliver til at føle på og risikerer at udløse de store og svære opgør. Problemet er, at vores fossile civilisation er så dybt forankret i en klimaskadelig livsform, at mange vil kæmpe hårdt og indædt for at bevare den.

Annonce