Foto: Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Foto: Emma Sejersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Praktiserende læger: I 9 ud af 10 tilfælde løses sundhedsproblemer hos den praktiserende læge. Hvorfor taler vi så kun om sygeplejersker og jordemødre?

En sundhedsreform bør tage afsæt i almindelige menneskers sundhedsbehov, der hvor sundhedsvæsnet er tættest på borgerne. Det er i den almene praksis, vi ved, hvor skoen trykker, fra vugge til grav.

Debatindlæg

Tænk et øjeblik over din egen kontakt med sundhedsvæsnet de seneste par år. Hvor mange gange var du hos din praktiserende læge eller speciallæge, og hvor mange gange havde du kontakt med sygehuset?

Når en borger griber ud efter sundhedsvæsnet, er det stort set altid en praktiserende læge, som er indgangen. I 9 ud af 10 tilfælde er det desuden den praktiserende læge, som løser, kontrollerer eller afslutter borgerens sundhedsproblem, viser Sundhedsministeriets egen undersøgelse fra 2008. Udgifterne hertil udgør samtidig blot 8 procent af regionernes samlede sundhedsbudget.

De fleste danskere indleder deres forhold til sundhedsvæsnet i almen praksis med deres mors første graviditetskonsultation hos deres praktiserende læge. Ofte endda før med planlægningen af graviditeten. På samme vis er det oftest en praktiserende læge, som forestår den lægelige behandling i den sidste tid af livet og sluttelig udfylder dødsattesten. Imellem disse to yderpunkter leves livet på godt og ondt, man er rask eller syg, sund eller usund.

Det forekommer derfor virkelighedsfjernt, når den politiske debat om sundhedsreformen altid handler om antallet af læger, sygeplejerske og jordemødre på sygehusene og antallet af fødestuer, indkøb af dyr teknologi og dyr medicinsk behandling.

Journalister og medier må sørge for en bredere og mere proportionel dækning af sundhedsdebatten

Senest stod vore respekterede kolleger Liselotte Højgaard og Morten Hedegaard fra Rigshospitalet frem i en artikel i Politiken 5. januar 2019, hvor diskussionen om sundhedsreformen atter satte lighedstegn mellem sundhed og sygehus. Det er ikke, fordi vi ikke anerkender vores hospitalskollegers store arbejde og massive udfordringer, hvad angår arbejdsmængde, budgetkrav, sygehusledelse og sundhedsplatform og så fremdeles. Vi har den dybeste respekt for deres indsats og føler med dem, når sundhed politiseres.

Men herfra hvor vi sidder, handler sundhed om langt mere end supersygehuse, fødestuer og dyr teknologi. Det handler om almindelige menneskers almindelige sundhedsproblemer og bekymringer. Det handler om en skrigende mangel på praktiserende speciallæger. I vores del af landet er der eksempelvis ventetid på mellem 3 og 6 måneder for nyhenviste patienter til eksempelvis praktiserende psykiatere, ventetid på mere end en måned for at få svar på helt almindelige røntgenbilleder af knæ, hofter og ryg, et stigende flaskehalsproblem, hvor henvisninger fra almen praksis til sygehusene afvises med vekslende og for såvel læge som patient helt uforståelige begrundelser. Vi oplever mangelfuld behandling på skadestuer og akutmodtagelser af helt grundlæggende sygdomme og tilstande, hvor egen læge efterfølgende skal gen- eller viderehenvise patienter, fordi sygehusvæsnet i stadig stigende grad tænker system mere end menneske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


En anden massiv og voksende udfordring er manglen på information, herunder kvalificeret information om borgernes behandling på sygehusene til egen læge. Det forekommer helt absurd at tale om supersygehuses behandling, hvor egen læge i større grad skal spille en rolle som tovholder, når end ikke de allermest presserende oplysninger om patienters behandling, ændring i denne og planer for opfølgning i dag når frem til egen læge. Alt for ofte må egen læge selv ekstemporere ud fra sin kliniske viden.

I almen praksis har vi allerede i dag smøget ærmerne helt op til armhulerne for at varetage patienternes sundhedsbehov. Det er helt naturligt, at almen praksis med sin nærhed til borgerne kommer til at spille en central rolle. Imidlertid virker det, som om konklusionen allerede er lagt fast, inden vi har fået lov til at fortælle, hvilke behov og problemer vi ser i borgerhøjde i dagens sundhedsvæsen, og inden vi har fået mulighed for at diskutere, hvorledes ressourcerne skal fordeles, for at vi kan få enderne til at mødes.

Få ved på nuværende tidspunkt, hvad den nye sundhedsreform indebærer, men sikkert er det, at vi op til det nærtstående folketingsvalg kommer til at høre mange politikere overbyde hinanden med lovning på mere teknologi, flere sygeplejerske og mere dyr behandling. Frygten, set fra vores travle dagligdag i Vandkantsdanmark, er, at politikerne helt mister den sundhedsmæssige jordforbindelse .

Journalister og medier må sørge for en bredere og mere proportionel dækning af sundhedsdebatten generelt og holde op med at købe det politiske spin omkring sundhedsreformen.

En sundhedsreform bør tage afsæt i almindelige menneskers sundhedsbehov, der hvor sundhedsvæsnet er tættest på borgerne. Det er i den almene praksis, vi ved, hvor skoen trykker, fra vugge til grav.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce