Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Foto: Emma Sejersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Praktiserende læger: I 9 ud af 10 tilfælde løses sundhedsproblemer hos den praktiserende læge. Hvorfor taler vi så kun om sygeplejersker og jordemødre?

En sundhedsreform bør tage afsæt i almindelige menneskers sundhedsbehov, der hvor sundhedsvæsnet er tættest på borgerne. Det er i den almene praksis, vi ved, hvor skoen trykker, fra vugge til grav.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænk et øjeblik over din egen kontakt med sundhedsvæsnet de seneste par år. Hvor mange gange var du hos din praktiserende læge eller speciallæge, og hvor mange gange havde du kontakt med sygehuset?

Når en borger griber ud efter sundhedsvæsnet, er det stort set altid en praktiserende læge, som er indgangen. I 9 ud af 10 tilfælde er det desuden den praktiserende læge, som løser, kontrollerer eller afslutter borgerens sundhedsproblem, viser Sundhedsministeriets egen undersøgelse fra 2008. Udgifterne hertil udgør samtidig blot 8 procent af regionernes samlede sundhedsbudget.

De fleste danskere indleder deres forhold til sundhedsvæsnet i almen praksis med deres mors første graviditetskonsultation hos deres praktiserende læge. Ofte endda før med planlægningen af graviditeten. På samme vis er det oftest en praktiserende læge, som forestår den lægelige behandling i den sidste tid af livet og sluttelig udfylder dødsattesten. Imellem disse to yderpunkter leves livet på godt og ondt, man er rask eller syg, sund eller usund.

Det forekommer derfor virkelighedsfjernt, når den politiske debat om sundhedsreformen altid handler om antallet af læger, sygeplejerske og jordemødre på sygehusene og antallet af fødestuer, indkøb af dyr teknologi og dyr medicinsk behandling.

Journalister og medier må sørge for en bredere og mere proportionel dækning af sundhedsdebatten

Senest stod vore respekterede kolleger Liselotte Højgaard og Morten Hedegaard fra Rigshospitalet frem i en artikel i Politiken 5. januar 2019, hvor diskussionen om sundhedsreformen atter satte lighedstegn mellem sundhed og sygehus. Det er ikke, fordi vi ikke anerkender vores hospitalskollegers store arbejde og massive udfordringer, hvad angår arbejdsmængde, budgetkrav, sygehusledelse og sundhedsplatform og så fremdeles. Vi har den dybeste respekt for deres indsats og føler med dem, når sundhed politiseres.

Men herfra hvor vi sidder, handler sundhed om langt mere end supersygehuse, fødestuer og dyr teknologi. Det handler om almindelige menneskers almindelige sundhedsproblemer og bekymringer. Det handler om en skrigende mangel på praktiserende speciallæger. I vores del af landet er der eksempelvis ventetid på mellem 3 og 6 måneder for nyhenviste patienter til eksempelvis praktiserende psykiatere, ventetid på mere end en måned for at få svar på helt almindelige røntgenbilleder af knæ, hofter og ryg, et stigende flaskehalsproblem, hvor henvisninger fra almen praksis til sygehusene afvises med vekslende og for såvel læge som patient helt uforståelige begrundelser. Vi oplever mangelfuld behandling på skadestuer og akutmodtagelser af helt grundlæggende sygdomme og tilstande, hvor egen læge efterfølgende skal gen- eller viderehenvise patienter, fordi sygehusvæsnet i stadig stigende grad tænker system mere end menneske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


En anden massiv og voksende udfordring er manglen på information, herunder kvalificeret information om borgernes behandling på sygehusene til egen læge. Det forekommer helt absurd at tale om supersygehuses behandling, hvor egen læge i større grad skal spille en rolle som tovholder, når end ikke de allermest presserende oplysninger om patienters behandling, ændring i denne og planer for opfølgning i dag når frem til egen læge. Alt for ofte må egen læge selv ekstemporere ud fra sin kliniske viden.

I almen praksis har vi allerede i dag smøget ærmerne helt op til armhulerne for at varetage patienternes sundhedsbehov. Det er helt naturligt, at almen praksis med sin nærhed til borgerne kommer til at spille en central rolle. Imidlertid virker det, som om konklusionen allerede er lagt fast, inden vi har fået lov til at fortælle, hvilke behov og problemer vi ser i borgerhøjde i dagens sundhedsvæsen, og inden vi har fået mulighed for at diskutere, hvorledes ressourcerne skal fordeles, for at vi kan få enderne til at mødes.

Få ved på nuværende tidspunkt, hvad den nye sundhedsreform indebærer, men sikkert er det, at vi op til det nærtstående folketingsvalg kommer til at høre mange politikere overbyde hinanden med lovning på mere teknologi, flere sygeplejerske og mere dyr behandling. Frygten, set fra vores travle dagligdag i Vandkantsdanmark, er, at politikerne helt mister den sundhedsmæssige jordforbindelse .

Journalister og medier må sørge for en bredere og mere proportionel dækning af sundhedsdebatten generelt og holde op med at købe det politiske spin omkring sundhedsreformen.

En sundhedsreform bør tage afsæt i almindelige menneskers sundhedsbehov, der hvor sundhedsvæsnet er tættest på borgerne. Det er i den almene praksis, vi ved, hvor skoen trykker, fra vugge til grav.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden