Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Finn Frandsen (arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mattias Tesfaye: Meningsdannernes hån og latterliggørelse fortæller mig, at de ikke altid forstår betydningen af samhørighed og fællesskab

Integrationsdebatten kan hurtig blive en tom diskussion om begrebers betydning. Så tillad mig at være konkret her.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forrige søndag spurgte to læsere i Politiken, om Socialdemokratiet egentlig støtter integration eller assimilation af indvandrere. Det sker i forlængelse af en debat om, om vi kan forvente, at unge med indvandrerbaggrund har hørt om Kim Larsens død.

Det kan hurtigt blive til en tom diskussion af begrebernes betydning. Lad mig derfor være konkret. Familier fra Mellemøsten er opvokset med andre måltider på tallerkenen. Her håber jeg, at de vil kunne inspirere det danske køkken. Ligesom jeg håber, de kan finde glæde ved danske rugbrødsmadder. I den forstand støtter jeg kulturel integration.

Men der er også familier fra Mellemøsten, som er vokset op med et reaktionært syn på kvinder og en opfattelse af, at religiøse regler står over lovgivning.

I den forstand er jeg tilhænger af assimilation til ligestilling og demokrati. Alt det tror jeg hurtigt, vi kan blive enige om.

Det interessante spørgsmål er derfor: Kan vi forvente mere tilpasning, end vi kan forlange af hinanden i lovgivningen? Er det nok bare at overholde lovgivningen og betale sin skat? Eller kan vi også forvente en interesse og deltagelse i det samfund, man bor i? Mit svar er ja.

Derfor bliver jeg bekymret over en stigende social og etnisk adskillelse i samfundet. Det kan måske være bekvemt, men det er ikke særlig gavnligt, at vi vender ryggen til hinanden. At vi bor adskilt. At børnene går i skole hver for sig. At befolkningen har stadigt færre fælles kulturelle referencerammer.

Socialdemokratiet vil ikke forbyde YouTube og arabisk fjernsyn. Men vi vil gerne styrke public service. Vi vil ikke tvinge folk til at bo bestemte steder. Men vi vil gerne bruge lovgivningen til at understøtte blandede boligområder.

Når unge ikke har hørt om Kim Larsens død, er det udtryk for et svaghedstegn i samfundet

Ligesom vi ønsker politiske indgreb, der fordeler børn i dagtilbud, skoler og gymnasier. Vi synes faktisk, samhørighed i befolkningen er vigtigt. Det er ikke nok, at vi er statsborgere med juridiske relationer. Vi ønsker også medborgere med kulturelle relationer.

Når unge ikke har hørt om Kim Larsens død, er det derfor udtryk for et svaghedstegn i samfundet. At så mange debattører og meningsdannere blot har hån og latterliggørelse tilovers for sådan en konstatering, fortæller mig blot, at folk, der har deres på det tørre, ikke altid forstår betydningen af samhørighed og fællesskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden