0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forstander på Kofoeds Skole: Få alkoholikere, hjemløse og psykisk syge med i sundhedsreformen

Udvikling af specielle indsatser vil skabe mindre ulighed i sundheden, færre indlæggelser og et bedre liv for udsatte mennesker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En sundhedsreform bør være mere end struktur og nedlæggelse af regionerne. Og den bør faktisk også handle om andet end normeringer. En reform bør tænke på de sundhedsudfordringer, som findes i det danske samfund, hvis vi gerne vil have færre indlæggelser.

En af de udfordringer er, at der er stor ulighed i sundhed, og at mange socialt udsatte ofte genindlægges. I Sundhedsstyrelsens rapport ’Et sundt liv for udsatte borgere’ står der i indledningen, at flere rapporter har samstemmende vist, at sundhedstilstanden hos udsatte mennesker er endog meget dårlig.

Mennesker, som er alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, stærkt psykisk syge mv., er markant mere syge end resten af befolkningen. De udsatte menneskers vurdering af eget helbred er meget dårligere, de dør ofte tidligere og lider oftere af psykiske sygdomme, infektionssygdomme osv. end andre borgere.

Erfaring både fra det sociale arbejde og fra hospitalerne siger, at det sker dagligt, at udsatte borgere vælger medicinen fra for så at havne på en skadestue og blive kortvarigt indlagt eller i værste tilfælde dø

Rapporten præsenterer endvidere en række modeller, som kan styrke arbejdet for bedre sundhed blandt udsatte. Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet en række undersøgelser, kaldet Susy Udsat, der viser, at udsatte har markant flere kroniske lidelser, at flere har astma og ryglidelser, er nedtrykte eller deprimerede og oplever ængstelse, uro, nervøsitet eller angst. Den viser også, at udsatte spiser mindre og mindre varieret, ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen.

Når man ser på hospitalerne og den indsats, der gøres for udsatte borgere, så er der ingen tvivl om, at indsatsen for socialt udsatte ofte er svær og indimellem decideret besværlig, fordi forløbene ofte er ganske komplicerede – f.eks. kombinationen af en fysisk sygdom, som skal behandles, et misbrug, som man skal forholde sig til, og en svær social situation (f.eks. hjemløshed).

Dette gør behandlingsforløb svære, og de afbrydes ofte og ender i genindlæggelser. I de senere år har flere og flere regioner ansat såkaldte socialsygeplejersker, som med specialviden og blik for både det somatiske, det psykiske og de sociale problemer formår at løse konkrete problemer for patienten, tænke på tværs af ’siloerne’, koordinere indsatserne og følge den udsatte patient ud i det svære liv uden for hospitalet. Dette kræver faglig viden, erfaring og netværk både på og uden for hospitalerne.

I flere og flere regioner har man fået øjnene op for, at socialsygeplejerskerne skaber bedre behandlingsforløb, bedre resultater og i sidste ende bedre livsforløb for udsatte borgere. Socialsygeplejerskerne er i mange situationer med til at forebygge genindlæggelse og skabe den nødvendige opfølgende ramme efter indlæggelsen. En sundhedsreform bør derfor udvikle indsatser på alle fremtidige hospitaler, der netop bruger socialsygeplejersker i arbejdet for at forbedre sundhedstilstanden for udsatte borgere.

I den sociale sektor, f.eks. på væresteder og herberger, vil det være lige så vigtigt, at den sociale indsats suppleres af sundhedsfaglig viden og handling. I Danmarks Apotekerforening har man gennemført en rundspørge blandt landets 214 apotekere, som viser, at halvdelen af landets apoteker hver uge oplever, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb. Dette er et reelt problem, da der igangsættes behandling for sygdomme, som så ikke bliver vedligeholdt.

Erfaring både fra det sociale arbejde og fra hospitalerne siger, at det sker dagligt, at udsatte borgere vælger medicinen fra