Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forstander på Kofoeds Skole: Få alkoholikere, hjemløse og psykisk syge med i sundhedsreformen

Udvikling af specielle indsatser vil skabe mindre ulighed i sundheden, færre indlæggelser og et bedre liv for udsatte mennesker.

Debatindlæg

En sundhedsreform bør være mere end struktur og nedlæggelse af regionerne. Og den bør faktisk også handle om andet end normeringer. En reform bør tænke på de sundhedsudfordringer, som findes i det danske samfund, hvis vi gerne vil have færre indlæggelser.

En af de udfordringer er, at der er stor ulighed i sundhed, og at mange socialt udsatte ofte genindlægges. I Sundhedsstyrelsens rapport ’Et sundt liv for udsatte borgere’ står der i indledningen, at flere rapporter har samstemmende vist, at sundhedstilstanden hos udsatte mennesker er endog meget dårlig.

Mennesker, som er alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, stærkt psykisk syge mv., er markant mere syge end resten af befolkningen. De udsatte menneskers vurdering af eget helbred er meget dårligere, de dør ofte tidligere og lider oftere af psykiske sygdomme, infektionssygdomme osv. end andre borgere.

Erfaring både fra det sociale arbejde og fra hospitalerne siger, at det sker dagligt, at udsatte borgere vælger medicinen fra for så at havne på en skadestue og blive kortvarigt indlagt eller i værste tilfælde dø

Rapporten præsenterer endvidere en række modeller, som kan styrke arbejdet for bedre sundhed blandt udsatte. Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet en række undersøgelser, kaldet Susy Udsat, der viser, at udsatte har markant flere kroniske lidelser, at flere har astma og ryglidelser, er nedtrykte eller deprimerede og oplever ængstelse, uro, nervøsitet eller angst. Den viser også, at udsatte spiser mindre og mindre varieret, ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen.

Når man ser på hospitalerne og den indsats, der gøres for udsatte borgere, så er der ingen tvivl om, at indsatsen for socialt udsatte ofte er svær og indimellem decideret besværlig, fordi forløbene ofte er ganske komplicerede – f.eks. kombinationen af en fysisk sygdom, som skal behandles, et misbrug, som man skal forholde sig til, og en svær social situation (f.eks. hjemløshed).

Dette gør behandlingsforløb svære, og de afbrydes ofte og ender i genindlæggelser. I de senere år har flere og flere regioner ansat såkaldte socialsygeplejersker, som med specialviden og blik for både det somatiske, det psykiske og de sociale problemer formår at løse konkrete problemer for patienten, tænke på tværs af ’siloerne’, koordinere indsatserne og følge den udsatte patient ud i det svære liv uden for hospitalet. Dette kræver faglig viden, erfaring og netværk både på og uden for hospitalerne.

I flere og flere regioner har man fået øjnene op for, at socialsygeplejerskerne skaber bedre behandlingsforløb, bedre resultater og i sidste ende bedre livsforløb for udsatte borgere. Socialsygeplejerskerne er i mange situationer med til at forebygge genindlæggelse og skabe den nødvendige opfølgende ramme efter indlæggelsen. En sundhedsreform bør derfor udvikle indsatser på alle fremtidige hospitaler, der netop bruger socialsygeplejersker i arbejdet for at forbedre sundhedstilstanden for udsatte borgere.

I den sociale sektor, f.eks. på væresteder og herberger, vil det være lige så vigtigt, at den sociale indsats suppleres af sundhedsfaglig viden og handling. I Danmarks Apotekerforening har man gennemført en rundspørge blandt landets 214 apotekere, som viser, at halvdelen af landets apoteker hver uge oplever, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb. Dette er et reelt problem, da der igangsættes behandling for sygdomme, som så ikke bliver vedligeholdt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erfaring både fra det sociale arbejde og fra hospitalerne siger, at det sker dagligt, at udsatte borgere vælger medicinen fra for så at havne på en skadestue og blive kortvarigt indlagt eller i værste tilfælde dø. Der skal ikke argumenteres for forhøjelse af pension og kontanthjælp her, men nok hellere argumenteres for, at man ser på, hvordan man enten kan give tilskud til medicin for udsatte borgere eller give tilskud til medicin, som er præparater, der ofte bruges af socialt udsatte mennesker.

Hvis man vil genindlæggelserne til livs, og hvis man har et mål om dette – som det er beskrevet af regeringen – så er det helt essentielt at se på denne problematik. Udvikling af specielle indsatser som f.eks. socialsygeplejersker og mere målrettede tilskud til medicin til socialt udsatte vil kunne hjælpe med at opnå de ønsker, man allerede nu har sat sig for i en sundhedsreform. Det vil skabe mindre ulighed i sundheden, færre indlæggelser og et bedre liv for udsatte mennesker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce