Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivfoto:: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sofie Carsten Nielsen: Dansk Folkeparti bruger børn som jetoner ved et pokerbord

I sidste vedtog Folketinget det såkaldte paradigmeskifte, der rummer en lang række af Dansk Folkepartis krav i udlændingepolitikken. Skal vi have et Danmark for dem, der kan og vil – men ikke får lov, Lars Løkke?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er kommet så vidt i historien, at vi lader Dansk Folkeparti bruge børn som jetoner på et pokerbord. I danmarkshistoriens største gamble. Det er resultatet af det såkaldte paradigmeskifte, der blev vedtaget i sidste uge.

Integrationen af flygtninge skal stoppes, så flygtninge kan sendes hjem. Det er Kristian Thulesen Dahls masterplan. Men den bunder i et bluff. Bluff bliver tydeligt, når pokerspilleren modsiger sin egen adfærd – enten med sin gestik og mimik, eller når han helt banalt taler med to tunger. Som DF.

Paradokserne står i kø. For DF er højlydte modstandere af EU-Tyrkiet-aftalen og vil samtidig sætte en stopper for flygtninge i Danmark. EU-Tyrkiet-aftalen har jo netop sendt antallet af flygtninge og migranter helt i bund.

Ideen om et paradigmeskifte er, hvis jeg skal sige det uden omsvøb, tåbelig. Evidensløs. Imhuman. Og dyr

DF vil spare på kvinderettighedsprojekter, spare på indsatsen mod social kontrol, hvor kvinder (og mænd) kan få hjælp til at komme ud af undertrykkende miljøer. Man raser mod de brune feminister i Exitcirklen. Man vil forbyde tørklædet på muslimske kvinder – vejrtrækningspause – og samtidig raser man mod kvindeundertrykkelse.

Hvornår har Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup eller Søren Espersen – danmarkshistoriens mest forhærdede pokerspillere – egentlig løftet en finger for at bekæmpe patriarkatet?

DF vil i øvrigt droppe danskundervisningen på asylcentrene og gøre børn af flygtninge fattige og forarmede gennem lave ydelser, så de ikke kan deltage i badminton, tage bussen eller købe en cykel. Og samtidig vil DF fortsat rase over, at børnene, der bor i de udsatte boligområder, taler arabisk i lejlighederne, bliver bag parabolerne og ellers nasser på julehjælpen.

DF vil afskaffe IGU-ordningen, som har fået flygtninge i hobetal i job – samtidig med, at man klager over, at vi skal betale for flygtninges forsørgelse. DF vil i øvrigt med vold og magt forhindre, at flygtninge, der kommer hertil, kommer i IGU-job som sosu-assistenter. Selv om de ældre, som DF angiveligt passer på, savner varme hænder.

Stod det til Radikale Venstre, stillede vi krav om, at alle flygtninge, der kan, skal være i arbejde eller uddannelse 37 timer om ugen. Ellers ryger forsørgelsen. DF siger ved pokerbordet i Finansministeriet: Integrationen går så elendigt, at flygtninge slet ikke må integreres.

Problemet er så dyrt for os alle, at flygtninge bør komme på forsørgelse i stedet for at arbejde. Ja, hvis det er er logisk for dig, giver jeg én i lufthavnen.

Men dette er altså trin 1 i paradigmeskiftet. Man skannede lovgivningen og trykkede ctrl-alt-delete alle de steder, hvor der stod ’integration’. Ideen er, som vi kender den fra Sjælsmark: Flygtninge skal føle sig uvelkomne og uønskede. De skal stirre så lang tid ind i en mur og forlade den omkringliggende verden mentalt, så de bliver lige så skøre som Nietzsche. Så kan vi sige: Du er udansk og åbenlyst ikke integreret, ud med dig!

Man selv hvis vi stopper integration som koncept i Danmark, står paradokserne i kø. For trin 2 i DF’s masterplan er hjemsendelsen. Og det er svært: Sagen er jo, at tilknytning til Danmark ikke er til hinder for at sende flygtninge hjem. Den idé er alle juridiske eksperter enige om, at DF har hevet ud af bagdelen. Ja, undskyld mig. Selv hvis DF’erne får at vide, at tilknytning til Danmark ikke er til hinder for hjemsendelse, så vil man ikke acceptere det. Paradoks på paradoks på paradoks.

Hvad gør vi så, DF? Skal vi træde ud af vores internationale forpligtelser, både FN-konventioner og EU-samarbejdet, så vi omsider kan sende flygtninge tilbage til krigshærgede lande?

Regner DF med, at Lars Løkke eller Mette Frederiksen vil hive Danmark ud af FN-konventionerne? Eller regner DF med at ende med 91 mandater og scepter? Eller skal vi mon flyve syriske flygtninge fra Danmark ned til Syrien og kaste dem ud i faldskærm, side om side med Assads klyngebomber?

Og hvis masterplanen mislykkes, hvor står vi så? Hvis vi kunne hjemsende flygtninge, der lige var kommet til Danmark, fordi der var ro i hjemlandet, mon så ikke vi havde gjort det? Radikale Venstre stiller sig ikke imod.

Slår man paradoks op i ordbogen, står der ’DF’. Men det mest groteske er, at resten af Folketinget er slave af paradokserne. Vi sidder om pokerbordet, falder for bluffet og tager del i danmarkshistoriens største gambling. For ideen om et paradigmeskifte er, hvis jeg skal sige det uden omsvøb, tåbelig. Evidensløs. Inhuman. Og dyr.

Annonce

Hvis EU-Tyrkiet-aftalen bliver smadret af højrenationale partier og DF, så står vi med flere flygtninge, som er fattige og forarmede af lave ydelser. Måske kan de i fremtiden ikke arbejde, om så de vil. Og mange vil end ikke kunne klage på dansk.

Efter valget bliver integrationsuddannelsen, som har fået flygtninge i job, central. Det er en kendt sag, at DF vil af med den. Er vi kommet dertil, hvor vi aktivt forhindrer flygtninge i at tage job? Skal vi have et Danmark for dem, der kan og vil, men ikke får lov, Lars Løkke?

Hvor meget skal vi sælge ud af fremskridtet for Dansk Folkepartis skyld? Skal vi som DF rase over, at flygtninge sidder på deres flade, og bagefter tage deres job fra dem?

En klogere strategi er, at vi anerkender de problemer, som gennem 1990’erne ikke var tydelige nok i dansk politik, og som DF italesatte: undertrykkelsen og for mange flygtninge på offentlig forsørgelse – og så få løst problemerne i stedet for at skabe dem.

Jeg tror, danskerne ønsker, at vi i Folketinget arbejder imod social kontrol. Og danskerne ønsker, at EU-landene fortsætter det samarbejde, som allerede har sendt asyltallet 95 procent længere ned. Danskerne ønsker flygtninge i arbejde.

DF er imod både danskerne og resten af Folketinget på de punkter. Og alligevel er flertallet slaver af det blufnummer. Vi er – fra venstre til højre – til grin for egne stemmer. I danmarkshistoriens største gambling. Og derfor har Radikale Venstre sagt: Nok er nok. Vi støtter kun en regering, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden