I disse dage udfylder tusindvis af unge deres ansøgning til en ungdomsuddannelse. For mange opleves det som et stort pres. Politikere og meningsdannere gør det klart, at de skal vælge rigtigt. Første gang.
Samtidig forsøger uddannelsesvejledere ihærdigt at få en større andel til at vælge en uddannelse som tømrer, elektriker, sosu eller industritekniker. Det gør de forståeligt nok, fordi de er underlagt stramme kommunale målsætninger om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse.
Sådan har det været i en årrække. Alligevel er det lidt over halvdelen af alle unge, der efter 9. eller 10. klasse vælger stx eller hf, og det gør det almene gymnasium til den klart mest populære af alle ungdomsuddannelser.
Statistikken peger på, at det er et fornuftigt valg: Stx er den ungdomsuddannelse, hvor frafaldet er lavest. Hele 84 procent af dem, der begynder på stx, ender med en studenterhue, som giver masser af muligheder for at videreuddanne sig – hvad enten man går efter en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse for den sags skyld.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at nyuddannede håndværkere, der har en studentereksamen, har omtrent halvt så høj ledighed som unge, der kun har en erhvervsuddannelse. Derfor skal vi gøre det lettere for de unge at gå i gang med en håndværkeruddannelse efter gymnasiet. På den måde imødekommer vi arbejdsgivernes behov for mere faglært arbejdskraft, samtidig med at vi giver de unge et solidt fundament at stå på, når kravene til faglærte inden for f.eks. matematik og engelsk vokser i fremtiden, og når de unge i løbet af et langt arbejdsliv får behov for at skifte felt.
Fred gymnasieelevernes dagligdag: Skil karakterer og undervisning adI gymnasiet får de unge værdifulde kompetencer, menneskeligt og socialt. I mødet med fagene, lærerne og de andre elever bliver de klogere på sig selv, på deres interesser og på deres faglige styrker og svagheder. De indgår i forpligtende fællesskaber, finder venner for livet og udvikler sig som mennesker. Med andre ord danner og uddanner vi dem, vi gør dem både til noget og til nogen – og det er derfor, gymnasiet er så meget mere end en eksamen!
Derfor bør vi lytte til de unge, når de siger fra over for pres og påvirkninger, der udspringer af kortsigtede prognoser og politikker. Vi skal give dem plads og mulighed til at vælge selv, fordi vi tror på, at de er i stand til at træffe kvalificerede valg. De har tænkt over tingene, over fremtiden, og når flertallet af dem ’med fødderne’ vælger en stx-uddannelse, er det ikke et udtryk for uddannelsessnobberi, men fordi de – og deres forældre – ser det som et fremtidssikret valg, der udstikker vejen mod det spændende job og det gode liv, de drømmer om og arbejder hårdt for at få.
Forhenværende rektor: Ungdomsuddannelserne står på en brændende platform. Gør det til et tema i valgkampenDet er ikke så forfærdelig mange år siden, vi havde en regering, der lancerede en globaliseringsstrategi, hvis hovedbudskab var, at fortsat vækst og velstand i Danmark skulle sikres gennem en massiv satsning på uddannelse, som rustede befolkningen til den internationale konkurrence. Hvad blev der af de visioner?
Uanset hvad den siddende regering synes at mene, har det aldrig været en vinderstrategi at uddanne befolkningen på et lavere niveau end tidligere generationer. Og da slet ikke på et tidspunkt, hvor den globale konkurrence om de dygtigste medarbejde og de bedste ideer er skarpere end nogensinde.
Tværtimod viser erfaringen og forskningen, at uddannelse altid betaler sig for samfundet, og at den aldrig er overflødig. Opnåede færdigheder og kompetencer viser sig nyttige og giver den enkelte muligheder for at præge sit eget liv.
Vi har som samfund råd til, at alle, der kan og vil, kan tage en gymnasial uddannelse. Og tager vi de lange briller på, vil jeg vove at påstå, at vi ikke har råd til at lade være.
fortsæt med at læse
