Vi kan slet ikke forestille os, hvor ydmygende det må være at bo i et hjem, hvor der ikke bliver gjort rent. Ville man nogensinde invitere sine børnebørn på en kop kaffe, hvis man vidste, at nullermændene lå i bunker rundtomkring i lejligheden? Det tror vi ikke.
Mandag kunne man i Politiken læse, at 73.000 svage ældre må undvære hjælp til huslige opgaver. Det betyder ikke, at de så må klare opgaven selv – for det kan de ikke. Og ifølge Vive, som står bag tallene, betyder det heller ikke, at opgaverne bliver løst af f.eks. børn eller børnebørn. Opgaverne bliver simpelthen bare ikke løst. Der bliver ikke støvsuget. Der bliver ikke skiftet sengetøj. Der bliver ikke vasket tøj.
Kan vi virkelig være det bekendt? Ifølge regeringen er det ikke deres, men kommunernes ansvar at sikre, at landets ældre får en værdig alderdom. Sikke et ambitionsniveau!
For 20 år siden var det normalt for landets ældre at få gjort rent hver uge. I dag er det ændret til hver tredje uge i mange kommuner. Og i enkelte kommuner har det været på tale, om man skulle strække den til hver femte uge.
Tror regeringen helt seriøst, at de folkevalgte i landets byråd har det som ambition, at vores ældre kun skal have gjort rent hver tredje eller femte uge?
Kære kommende statsminister: Pas på, velfærdskontrakten smuldrerFaktum er, at kommunerne konsekvent får færre penge til flere opgaver. Lønudgifterne stiger, vi bliver flere ældre, og antallet af ældre, der lever med en kronisk sygdom, stiger eksplosivt. Vi kan sagtens forstå, at det lyder flot, når ældreminister Thyra Frank siger, at hun har gjort sit ved at give kommunerne en ældremilliard. Men det forslår som en skrædder i helvede, når vi ser på den opgave, kommunerne står over for.
I København får vi 10.000 ekstra ældre frem mod år 2025. Og på Langeland er det allerede i dag hver tredje borger, der er over 65 år. Hvordan skal vi kunne hjælpe de mennesker, når pengene ikke følger med?
Imens sidder regeringen inde bag Christiansborgs tykke, trygge mure og beslutter, at kommunerne vel nok må kunne levere lidt mere velfærd for de samme penge. Selv om pengene er der – regeringen kunne bare vælge at bruge dem på andet end skattelettelser.
Vi kan forhåbentlig alle blive enige om, at vores ældre har krav på en værdig alderdom. Regeringen er nødt til at vågne op og forstå sit ansvar. Ellers kan vores ældre kun se frem til flere besparelser i ældreplejen i fremtiden.
fortsæt med at læse
