Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN

Denne uges debat om manglende hjælp til ældre, har fået Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, til at råbe vagt i gevær.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære kommende statsminister: Pas på, velfærdskontrakten smuldrer

Antallet af børn og ældre vokser og vokser, men på Christiansborg vil ingen se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er, at kommunerne ikke har råd til at føre velfærden videre.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære kommende statsminister, jeg er nødt til at trykke den røde alarmknap helt i bund. Og jeg er bange for, at det bliver nødvendigt at holde den i bund længe endnu. For alt for få på Christiansborg har tilsyneladende lyst eller mod til at tale om, at vi om et ganske lille øjeblik har markant flere børn og ældre med behov for hjælp, end vi i kommunerne kan håndtere. Vi er med andre ord ved at rive den samfundskontrakt over, som vi har lavet med hinanden og bygget hele vores samfund på igennem generationer.

Den kontrakt, hvor vores ældre får den omsorg, de fortjener i seniorlivet. Den kontrakt, hvor forældre kan stole på, at deres børn er i trygge, omsorgsfulde og udviklende rammer, mens forældrene arbejder.

I Odense er vi ifølge KL fjerdebedst rustet til udfordringen med flere børn og ældre. Men i Odense mangler vi i de kommende år op mod en halv milliard kroner bare for at kunne bevare det velfærdsniveau, vi har i dag. Og det er ovenikøbet et niveau, hvor for få voksne for ofte drøner rundt og forsøger at tage sig af store flokke af børnehavebørn.

Hvordan skal det hænge sammen, når to børn skal på toilettet, tre kæmper om legetøjet, en savner et skød at sidde på, og resten skal i flyverdragterne? Vores dagplejer, vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, plejecentre, hjemmepleje og specialtilbud vil dag for dag få en stadig mere desperat hverdag, hvor vores børn og ældre ganske enkelt ikke får den hjælp, de har brug for.

Kære kommende statsminister, det er egentlig ganske enkelt: Hvis ikke vi gør noget drastisk, kommer samfundskontrakten ikke til at gælde for hverken fremtidens ældre eller børnefamilier. Tilliden til velfærdssamfundet vil smuldre, og du ved formentlig lige så vel som jeg, at hvis først den kontrakt er revet over, kan den aldrig limes sammen igen.

I 2030 vil der være omkring 230.000 flere 75+-årige end i dag. Allerede i 2025 vil der være omkring 53.000 flere 0-5-årige end i dag. Men måden, Folketinget fordeler pengene i samfundet på, følger på ingen måde med den udvikling.

Skiftende regeringer kaster effektiviseringsprogrammer og omfordelingspuljer efter kommunerne for bagefter at aflevere en del af pengene tilbage med sympatiske navne som værdighedsmilliarden, men det forslår som en skrædder i helvede.

Jeg tror helt oprigtigt, at hvis man ikke kan se problemet nu, er det, fordi man ønsker sig et fundamentalt andet (velfærds)samfund. Og det burde da være et oplagt valgtema: Hvilket velfærdssamfund skal vi have?

Alligevel er tavsheden fra Christiansborg larmende.

Kære kommende statsminister, hvad skyldes det? Har I ikke modet til at tage diskussionen, fordi det er for svært? Er alvoren ikke gået op for jer, eller er I ligeglade med kontrakten? Det er borgerne ikke.

I Odense har vi fået befolkningens opbakning til at hæve skatten med 1 procentpoint – velfærdsprocenten – hvor alle pengene går direkte til den nære velfærd. Det har årligt givet ca. 250 millioner kroner, eller hvad der svarer til 500 ekstra sæt hænder. Men det er ikke nok. Derfor har byrådet netop besluttet, at vi i løbet af i år skærer drastisk i kommunens administration og flytter minimum 60 millioner kroner til vuggestuer, børnehaver, skoler og ældrepleje. I alt kommer vi i 2020 til at flytte 200 millioner kroner fra andre af kommunens områder til den nære velfærd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Odense har vi altså handlet radikalt anderledes end regeringen, men alligevel er det ikke tilstrækkeligt til at sikre velfærden. Med dette opråb går jeg med åben pande ind til risikoen for, at jeg kan affejes som (endnu) en borgmester, der brokker sig og peger fingre ad andre. Den risiko løbe jeg gerne, for det her er et voldsomt problem, som kun vokser sig større. Spørg de andre borgmestre, spørg velfærdsforskerne. Og sådan et problem skal vi løse, når det går godt. Vi må ikke lave samme fejl som i 00’erne og ødsle fremgangen væk. Vi skal bruge højkonjunkturen med omtanke.

Desværre har vi hørt den samme sang alt for mange gange fra Christiansborg: Kommunerne må selv sørge for at prioritere pengene, så der er råd til ordentlig velfærd. Hold op, hvor er det letkøbt. Hver kommune skal naturligvis gøre sit for at bruge de sparsomme penge bedre og bedre, og jeg vil knokle som en gal i de kommende måneder for at finde løsninger i Odense.

Jeg håber inderligt, at du som kommende statsminister vil kæmpe lige så indædt for at finde nationale løsninger. Uden flere velfærdskroner til kommunerne ender vi med at rive den danske samfundskontrakt over.

Kære kommende statsminister, jeg håber, at alarmen tuder lige så kraftigt i dine ører som i mine.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden