Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De økonomiske modeller er faktisk utroligt gode til at indfange klimaproblematikken og anvise veje til at håndtere situationen, men det er grundlæggende et spørgsmål om mangelfuld politisk vilje, skriver professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith som svar på kritik fra økonomistuderende.
Arkivfoto:: Thomas Borberg

De økonomiske modeller er faktisk utroligt gode til at indfange klimaproblematikken og anvise veje til at håndtere situationen, men det er grundlæggende et spørgsmål om mangelfuld politisk vilje, skriver professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith som svar på kritik fra økonomistuderende.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Nina Smith svarer på kritik fra økonomistuderende: »Vi underviser i det, der klæder de studerende bedst på til at forstå verden«

Hvis Rethinking Economics kan fremvise brugbar alternativ teori, vil det være relevant for universiteterne at undervise i det, siger økonomiprofessor Nina Smith. Hun tvivler dog på, at der findes noget bedre.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De studerende på landets økonomistudier bliver i undervisningen præsenteret for et alt for snævert blik på verden, lyder kritikken fra en gruppe studerende i bevægelsen, Rethinking Economics. Men kritikken er forfejlet, mener professor i økonomi og tidligere vismand, Nina Smith:

»Det er altid relevant at tage diskussionen om, hvorvidt vores undervisning mangler noget, og grundlæggende har jeg et blødt punkt for mennesker, der tør kritisere mainstreamøkonomisk undervisning. Det gjorde jeg også selv, da jeg var ung på studiet i 70’erne, hvor jeg – ligesom rigtig mange andre dengang – var med i fagkritiske foreninger, der efterlyste noget andet. Så jeg kan bestemt sympatisere med hensigten i opråbet, men jeg efterlyser samtidig noget af den ildsjæl, som jeg sådan set synes, vi selv havde for 45 år siden, hvor man rent faktisk bruger energi på at sætte sig ind i alternativer til den mainstreamøkonomiske teori«.

En tænker som Marx var måske relevant for sin samtid, men verden udvikler sig, det samme gør teori, og i dag er den mainstreamøkonomiske tanke et langt mere brugbart apparat

Har studierne ikke netop ansvaret for at præsentere de studerende for pensum, der gør dem klogere på alternativerne – fremfor den modsatte vej rundt?

»Hvis man populært sagt vil ændre verden, må man også investere i det og gøre den slags selv. Sådan har det jo altid været. Når det så er sagt, har jeg ærligt svært ved at se, hvad der findes af brugbare alternative teorier derude, og den erkendelse tror jeg også, Rethinking Economics ville få, hvis de gik mere ind i det. Som studerende nåede jeg selv at læse mig to tredjedele gennem Karl Marx’ ’Das Kapital’ , men droppede den sidste tredjedel, fordi jeg indså, at mainstreamøkonomi faktisk var et fantastisk nyttigt redskab til at forstå verden. En tænker som Marx var måske relevant for sin samtid, men verden udvikler sig, det samme gør teori, og i dag er den mainstreamøkonomiske tanke et langt mere brugbart apparat«.

Anerkender du så, at undervisningen på økonomi i dag basalt set omkredser den samme neoklassiske grundmodel?

»Både ja og nej. Når jeg i dag som mainstreamøkonom underviser i for eksempel mikroøkonomi, sker det med udgangspunkt i lærebøger og fagindhold, som også fremfører teoretisk kritik af de gammeldags neoklassiske modeller. Det er faktisk indholdet for det modul, jeg skal undervise i næste uge. Samtidig udvides teorierne i høj grad også af andre perspektiver, eksempelvis psykologisk og sociologisk forskning. Derfor bliver jeg også lidt træt af det billede, der godt kan være en tendens til at sætte op, hvor man sætter neoklassisk økonomi lig med simple antagelser som homo economicus, hvor mennesket antages at være fuldkommen rationelt. Det er stråmænd, der underminerer, hvor komplekse teorierne rent faktisk er«.

Men komplekse eller ej, så befinder vi os ifølge Rethinking Economics inden for samme silotænkning. Mener du virkelig, at den teori, du underviser i, er i stand til at indfange alt i verden?

»Nej, det er klart, at virkeligheden rummer en masse afvigelser, som er svære at få greb om, men jeg mener samtidig, det er her, vi er nået længst med at forfine modellerne og på baggrund af det kunne fremsætte de mest præcise svar. Og nu er det jo altså sådan, at vi på universiteterne underviser i det, vi mener, klæder vores studerende bedst muligt på. Derfor ser jeg det heller ikke som min eller andre underviseres opgave at rende rundt og lede efter alternativer, når de ikke er særlig gode. Men hvis Rethinking Economics kan fremvise noget, der kan gøre de studerende klogere, så ville det da være relevant, og så vil jeg gerne undervise i det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men du har altså ikke selv en følelse af, at der må noget nyt på bordet i forhold til eksempelvis at håndtere klimakrisen?

»Nej, jeg er faktisk helt uenig. Vi er enige om, at der er store udfordringer for verden, men det beror på, hvad man politisk har valgt at gøre. De økonomiske modeller er faktisk utroligt gode til at indfange klimaproblematikken og anvise veje til at håndtere situationen, men det er grundlæggende et spørgsmål om mangelfuld politisk vilje, som man ikke kan beskylde den økonomiske teori for at være utilstrækkelig omkring«.

Så alt i alt mener du, at de studerende er tilstrækkelig rustede til at kaste et kritisk blik på verden?

»På et punkt vil jeg give Mads Falkenfleth ubetinget ret, og det er i spørgsmålet om videnskabsteori. Jeg synes faktisk, der er for lidt videnskabsteori i dag, fordi det jo sådan set er den videnskabsteori, jeg selv blev grundigt undervist i engang, der i dag gør mig i stand til at se, at tiderne skifter, så jeg kan vælge teoretisk ståsted. Dette helikopterperspektiv på økonomisk teori mener jeg faktisk, vi giver for lidt af. Men at sige at det er ensbetydende med, at de studerende lærer forsimplet og ensporet teori, er jeg ikke enig i«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden