Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Foto: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning

»Det er afgørende at bygge bro, for at demokratisk dannelse overhovedet kan eksistere. Så måske bør vi spørge de studerende, der buhede og råbte skældsord ad ministeren, om, hvorfor de gjorde det?«, skriver Katrine K. Pedersen, der er forfatter og chef for Arken Undervisning. (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Underviser: Der findes en digital generationskløft, som ekskluderer unge fra den offentlige samtale

Mediedækningen af ministerbesøget på Ørestad Gymnasium er udtryk for en digital generationskløft, der skader den demokratiske dannelse af ungdommen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det bare mig, der undrer mig over mediedækningen af undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium sidste fredag?

For ingen af medierne har tilsyneladende talt med de involverede unge, hvorimod ministeren har fået rig lejlighed til at indtage scenen som offer for en lynchstemning.

Og dækningen syntes generelt præget af sensation:

Dr.dk: »… elever kastede med mønter«.

Politiken: »Blev kaldt luder og fik kastet mønter efter sig«.

Jyllands-Posten: »Minister afbrød gymnasiebesøg: Elever kastede med mønter«.

Ekstra Bladet: »Riisager efter buhråb på gymnasium: Dybt bekymrende«.

Selv om flere medier efterfølgende har trukket lidt i land, er jeg ikke i tvivl om, at oplevelsen har været ubehagelig for ministeren – hvad hun også selv gav udtryk for efterfølgende.

Det er alvorligt, at en folkevalgt politiker skal opleve den slags. Men hvorfor er det kun hendes version, der er interessant?

Mediernes eneste kontakt med ’de unge’ var udtalelser fra gymnasiets elevrådsrepræsentanter, samt interviews med et par elever, der ikke selv var involveret i demonstrationen.

En af disse sagde til DR: »Jeg synes virkelig, at skolen kommer til at se dårligere ud, end den er. Og det hele (ministerens besøg, red.) bliver bare gjort vildere«.

Mit klare indtryk er, at mange af de unge føler sig ekskluderet af den offentlige samtale. Mange overvejede end ikke, at de skulle være en del af den. En årsag er, at der på ikke eksisterer en bro over den nuværende digitale generationskløft.

Måske det er en pointe i sig selv? Og tilmed en af årsagerne til, at ’de unge’ råber op? For det var et møde om ’demokratisk dannelse’ – men hvordan står det egentlig til med den?

I en ny ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study, red.) scorer danske unge højest i demokratiforståelse – men ligger i bunden, når det handler om oplevelsen af at være en del af demokratiet.

Hos Arkens Art + Tech Lab har 250 unge for nyligt deltaget i et tredages undervisningsforløb, som netop skulle øge deres demokratiske selvværd. De inviterede os med ind i en debatkultur, der foregår på digitale platforme, ofte i lukkede grupper.

Og mit klare indtryk er, at mange af dem føler sig ekskluderet af den offentlige samtale. Mange overvejede end ikke, at de skulle være en del af den. En årsag er, at der på ikke eksisterer en bro over den nuværende digitale generationskløft.

Flere gav udtryk for, at de aldrig havde oplevet interesse fra voksne for en samtale, der tager afsæt i deres livsverden. De oplever desuden at blive talt til som en homogen gruppe, der forventes at agere på en bestemt måde.

Det er sandsynligvis ikke noget nyt, at ældre generationer definerer den nuværende ungdomskultur ud fra deres eget perspektiv og derved risikerer at skabe både stereotyper og ’generations-hate’.

Men med nye medier og teknologier, der har til formål at måle, kategorisere og analysere, synes det at lytte til individuelle stemmer at være overflødiggjort. Konsekvensen er, at stereotype forestillinger dikterer.

Demokratisk dannelse handler om solidaritet, og om ligeværdigt at kunne deltage aktivt i demokratiske processer. Men det er umuligt, hvis der ikke er plads til individuelle stemmer.

Når det er summen af likes, følgere og med det forestående valg stemmer, der tæller, degraderes samfundsgrupper til et publikum. Nogle, hvis opmærksomhed man kan forsøge at fange, hente likes fra.

For at demokratisk dannelse kan eksistere, er det afgørende at bygge bro. Et eksempel herpå er historien om Rasmus Paludan; en selvgjort sensation, der forstår og formår at udnytte den digitale opmærksomhedskultur.

Hans ekstreme udskejelser passer både som fod i hose med YouTubes algoritmiske struktur og med internetgenrer som ’reactions’ og ’roasting’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En Google-søgning på ’Rasmus Paludan reactions’ giver f.eks. 91.400 hits. ’Reactions’ er en YouTube-genre, der går ud på at filme sin reaktion på et eller andet – det kan være alt fra noget plat til noget skrækindjagende.

Disse digitale formater har Paludan formået at udnytte. Han er leveringsdygtig i indhold, da hans handlinger er så tilpas ekstreme, at de får god plads og trafik på YouTube.

At forstå den algoritmiske struktur og kuratering og tilrettelægge en opmærksomhedsstrategi giver spalteplads på de traditionelle platforme.

Men det må ikke forveksles med, at Paludan har fat i noget, der optager ’de unge’, som Naser Khader skrev i et indlæg i Jyllands-Posten 13. august.

For ingen har talt med dem, det hele handler om: de unge. Påstanden er en grov undervurdering af dem som homogen gruppe – og et forsimplet blik på Paludans mediecirkus.

Et andet eksempel på en misforstået involvering er Mette Frederiksen og Morten Østergaards tur rundt hos populære ’influencere’ fra YouTube.

Umiddelbart en oplagt idé, hvis man vil møde unge og fremtidige vælgere. Men en influencer-kampagne er, som ordene antyder, ikke ligeværdig kommunikation, og opleves ikke som sådan.

Er afsenderintentionen reklame eller politisk debat? Et vigtigt spørgsmål, for hvor borgeren har en aktiv rolle i et demokratisk samfund, er forbrugeren passiv. Det er desværre det sidste, Frederiksen og Østergaard fastholder ’de unge’ som, når de anvender en YouTube-kampagne som kommunikation.

En af Silicon Valleys vigtigste stemmer er Roger McNamee, der har været Facebook-grundlægger Mark Zuckerbergs nærmeste rådgiver. I sin seneste bog kalder han den teknologi, der ligger bag platforme som YouTube og Facebook for propagandistisk.

Kombinationen af psykologi, propaganda og spilteknikker i et algoritmisk system har til formål at fastholde brugeren. Her er ekstreme følelser attraktive – og dermed indhold, der vækker frustration, vrede, og frygt, såvel som begejstring.

Det skyldes, at følelserne kalder på en handling hos brugerne, får os til at blive på platformen, og involverer andre.

Det kan vække bekymring, at der er større tillid til algoritmer, likes, followers og trafik end til unges individuelle stemmer. At unge med McNamees ord fastholdes som forbrugere frem for at blive mødt som borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nok har Mette Frederiksen og Morten Østergaard sandsynligvis en intention om at komme i dialog med unge. Men de afslører en uvidenhed, hvad angår ny teknologi; samt at der ikke er et ønske om at investere tid i at lytte til de unge selv.

Undervisningsministeren ville sikkert svare, at det netop var målet med mødet på Ørestad Gymnasium: at komme i dialog med de unge.

Et oplagt spørgsmål ville i så fald være: Tror du, at det var de unges oplevelse – en oprigtig dialog? Mon de oplever at blive hørt – at blive talt til som borgere i det danske demokrati?

Det er afgørende at bygge bro, for at demokratisk dannelse overhovedet kan eksistere. Så måske bør vi spørge de studerende, der buhede og råbte skældsord ad ministeren, om, hvorfor de gjorde det?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden