0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Underviser: Der findes en digital generationskløft, som ekskluderer unge fra den offentlige samtale

Mediedækningen af ministerbesøget på Ørestad Gymnasium er udtryk for en digital generationskløft, der skader den demokratiske dannelse af ungdommen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Foto: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning

»Det er afgørende at bygge bro, for at demokratisk dannelse overhovedet kan eksistere. Så måske bør vi spørge de studerende, der buhede og råbte skældsord ad ministeren, om, hvorfor de gjorde det?«, skriver Katrine K. Pedersen, der er forfatter og chef for Arken Undervisning. (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det bare mig, der undrer mig over mediedækningen af undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium sidste fredag?

For ingen af medierne har tilsyneladende talt med de involverede unge, hvorimod ministeren har fået rig lejlighed til at indtage scenen som offer for en lynchstemning.

Og dækningen syntes generelt præget af sensation:

Dr.dk: »… elever kastede med mønter«.

Politiken: »Blev kaldt luder og fik kastet mønter efter sig«.

Jyllands-Posten: »Minister afbrød gymnasiebesøg: Elever kastede med mønter«.

Ekstra Bladet: »Riisager efter buhråb på gymnasium: Dybt bekymrende«.

Selv om flere medier efterfølgende har trukket lidt i land, er jeg ikke i tvivl om, at oplevelsen har været ubehagelig for ministeren – hvad hun også selv gav udtryk for efterfølgende.

Det er alvorligt, at en folkevalgt politiker skal opleve den slags. Men hvorfor er det kun hendes version, der er interessant?

Mediernes eneste kontakt med ’de unge’ var udtalelser fra gymnasiets elevrådsrepræsentanter, samt interviews med et par elever, der ikke selv var involveret i demonstrationen.

En af disse sagde til DR: »Jeg synes virkelig, at skolen kommer til at se dårligere ud, end den er. Og det hele (ministerens besøg, red.) bliver bare gjort vildere«.

Mit klare indtryk er, at mange af de unge føler sig ekskluderet af den offentlige samtale. Mange overvejede end ikke, at de skulle være en del af den. En årsag er, at der på ikke eksisterer en bro over den nuværende digitale generationskløft.

Måske det er en pointe i sig selv? Og tilmed en af årsagerne til, at ’de unge’ råber op? For det var et møde om ’demokratisk dannelse’ – men hvordan står det egentlig til med den?

I en ny ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study, red.) scorer danske unge højest i demokratiforståelse – men ligger i bunden, når det handler om oplevelsen af at være en del af demokratiet.

Hos Arkens Art + Tech Lab har 250 unge for nyligt deltaget i et tredages undervisningsforløb, som netop skulle øge deres demokratiske selvværd. De inviterede os med ind i en debatkultur, der foregår på digitale platforme, ofte i lukkede grupper.