0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rådet for Børns Læring: Viden om dagtilbuddenes kvalitet er ikke et enten-eller, men et både-og

Vi vil kraftigt opfordre til, at der igangsættes en undersøgelse af de danske dagtilbuds kvalitet og det moderne børneliv.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketingsvalget kryber nærmere dag for dag, og det gør derfor også de temaer, som man politisk ønsker at sætte fokus på i valgkampen. Klima, sundhed og integration – men hvad med de mindste børn?

Rigtig meget forskning peger på, at de tidlige år i et barns liv har meget stor betydning for barnets udvikling videre i livet. Forskning peger også i retning af, at de positive effekter hænger tæt sammen med dagtilbud af høj kvalitet.

Vi skal helt indlysende sikre, at alle børn mødes af omsorgsfulde og nærværende professionelle voksne, som vil dem, har tid til dem, og som skaber de bedste betingelser for deres børneliv og videre udvikling. Spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud er åbenlyst et spørgsmål om normeringer.

Spørgsmålet om kvalitet i dagtilbud er åbenlyst et spørgsmål om normeringer

Men høj kvalitet hænger også sammen med god ledelse, det pædagogiske lærings- og udviklingsmiljø, et godt samarbejde med forældrene, børnefællesskaberne, pædagoguddannelsen og meget mere.

I formandskabet for Rådet for Børns Læring er vi derfor optaget af, at kvalitet ikke indhegnes til én enkelt faktor eller sættes på mekanisk form. Vi er nødt til at fastholde en nuanceret forståelse af kvalitet, men ikke desto mindre tage et udgangspunkt. Og her er den styrkede pædagogiske læreplan et rigtig godt sted at starte.

Med den styrkede pædagogiske læreplan, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2018, fik vi sat retning for, hvad vi mener, når vi siger ’kvalitet i dagtilbud’.

Kvalitet i dagtilbud handler om, at der skal være trygge, stimulerende pædagogiske læringsmiljøer med leg, børneperspektiver, gode interaktioner og børnefællesskaber, der fremmer børns kognitive, emotionelle og sociale kompetencer, inddrager børneperspektivet, og hvor der er tæt samarbejde med forældrene.

Vi har med andre ord endelig fået udpeget områder, som er vigtige for, hvordan vi forstår og taler om kvalitet. Det handler både om rammerne i dagtilbuddet - f.eks. normeringer, uddannelse, fysiske rammer og kvaliteten i det pædagogiske arbejde – f.eks. interaktionen mellem børnene og det pædagogiske personale, og hvad det betyder for børns udvikling og trivsel.

Det store spørgsmål fremadrettet er, hvordan kvaliteten så ser ud i de danske dagtilbud? Lykkes vi med at skabe de bedste rammer og lærings- og udviklingsmiljøer, som understøtter legen, børnefællesskaberne og trivsel, læring, udvikling og dannelse for børnene?

Sandheden er nemlig, at det aner vi ikke. Vi mangler helt basal viden om dagtilbuddenes kvalitet.

Man kan selvfølgelig spørge, om vi har brug for den viden? Forældre, men også politikere og embedsmænd i staten og i kommunerne og de mange interessenter på dagtilbudsområdet har i hvert fald et helt rimeligt ønske om og behov for at vide, hvordan det står til med kvaliteten på et så stort velfærdsområde som dagtilbudsområdet, hvor vi hvert år bruger 30 mia. kr.

Her kan viden give svar på, hvilken betydning dagtilbuddene har for børnenes liv nu og videre frem. Hvad kan vi lære af dagtilbud af høj kvalitet? Og nok så vigtigt: Bruger vi pengene rigtigt?

Vi skal helt indlysende sikre, at alle børn mødes af omsorgsfulde og nærværende professionelle voksne, som vil dem, har tid til dem, og som skaber de bedste betingelser for deres børneliv og videre udvikling

Det er vigtige indsigter, som politikerne, embedsmændene og dagtilbudslederne behøver for at kunne foretage de rigtige prioriteringer og investeringer i dagplejen, i vuggestuerne og i børnehaverne i hele landet.

Den viden er ikke kun vigtig af hensyn til de store offentlige investeringer. Viden om kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for at kunne udvikle den pædagogiske praksis og de pædagogiske uddannelser, herunder ikke mindst Danmarks største uddannelse – pædagoguddannelsen.

Annonce

Hvordan arbejder man pædagogisk bedst med børnefællesskaber, udvikler gode pædagogiske læringsmiljøer, hvor børneperspektivet er i højsædet, og hvor der er en stærk evalueringskultur?

Der er brug for at styrke mere og bedre praksisnær pædagogisk viden, som er umiddelbar relevant for det pædagogiske personale, der nok kan opnå indsigter gennem undersøgelser af dagtilbudskvalitet og det moderne børneliv, men som navnlig vil få styrket deres samarbejde og faglige dømmekraft gennem en bedre pædagogisk viden relateret til deres egen praksis.

Vi vil derfor i formandskabet kraftigt opfordre til, at der igangsættes en undersøgelse af de danske dagtilbuds kvalitet og det moderne børneliv. En undersøgelse, som både omfavner kvaliteten af dagtilbuddene og kvaliteten af det børneliv, som dagtilbuddene er en del af.

En sådan undersøgelse bør ske med afsæt i grundlaget for den styrkede pædagogiske læreplan og med inddragelse af alle parterne på området og de forskellige forsknings- og vidensmiljøer.

Med den viden vil vi få et reelt grundlag for den offentlige og politiske samtale og prioritering af dagtilbudsområdet samt styrke det pædagogiske personales mestring af deres metier. Uden det første vil vi som samfund savne overblik og indikationer. Uden det sidste vil det pædagogiske personale stå tilbage uden ny, videnbaseret støtte. Og så er vi lige vidt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?