Vi skal ikke bare vælge et ubrugeligt måleinstrument, fordi det er det eneste, der er til rådighed. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Det Økonomiske Råd gør, når de vurderer produktiviteten i grundskolen.
Vi lever i en tid, hvor alt skal måles og vejes – ikke mindst produktiviteten. For er der noget, samfundet, politikerne og ’Vækstdanmark’ vil have, så er det effektiviseringer og højere produktivitet.
Det kan i sig selv problematiseres, at alting skal strømlines og gøres målbart, men når vi forsøger at putte børnene ind i rigide regneark for at beskrive produktivitet i skolen, så hopper kæden altså helt af.
De seneste ti år har været præget af, at skoleelevernes færdigheder skal måles, vejes og sammenlignes. Det har medført, at de danske folkeskoleelever er nogle af de mest testede elever i hele Europa.
Nu har Det Økonomiske Råd udgivet en rapport, hvor de såkaldte PISA-resultater indgår i beskrivelsen af produktiviteten i grundskolen. Det går bare slet ikke.
PISA er en international sammenligningsmodel, hvor man på tværs af landegrænser forsøger at vurdere 9.-klassers kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag uden hensyntagen til de mål, der er formuleret i de enkelte lande.
PISA måler altså på nogle meget snævre generelle færdigheder i nogle få fag. Pisa-resultaterne kan derfor ikke anvendes til at konkludere noget værdifuldt om fagligheden i folkeskolen i forhold til de mål, politikerne har defineret.
Enøjet fokus på faglighed svækker folkeskolenOg de siger heller intet om skolens bidrag til de værdier og mål for samfundsudvikling og nationalt demokrati, som er udtrykt i folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor kan resultaterne på ingen måde anvendes som kvalitetsmål for det danske skolesystem og som metode til opgørelse af produktivitet.
PISA har i årevis med rette været kritiseret for kun at give et meget snævert billede af de faktiske kundskaber, som eleverne tager med fra folkeskolen. Og samtidig er det gang på gang blevet dokumenteret, at det statistiske grundlag for PISA-resultaterne er fuldkommen utilstrækkeligt.
Når vismændene alligevel vælger at bruge dem, bruger de ikke blot et måleinstrument, der ikke giver mening og lider af alvorlige statistiske problemer, men samtidig bidrager de til, at vi på et fejlagtigt grundlag flytter fokus fra folkeskolens kerneopgaver.
PISA og nationale test har i årevis bevirket, at hele folkeskolen fokus er blevet skævvredet, essentielle dele af elevernes faglige kundskaber som demokratiforståelse, dannelse, samarbejdsevne, lysten til at lære mere og fortrolighed med dansk kultur har været næsten fraværende i politikernes optik. Det er et kæmpe problem, og vi skal ikke bare vælge et ubrugeligt måleinstrument, fordi det er det eneste, der er til rådighed, især ikke når det vil forstærke denne uheldige udvikling.
Lærerstuderende: Grundtvig ville frisætte mennesket fra arv og miljø. Nu skal vi frisætte skolebørnene fra de 4.251 nationale læringsmål og endeløse testsDet er i øvrigt tankevækkende, at vismændene selv dokumenterer, at det snævre fokus på udvalgte målbare kompetencer gennem de sidste 15-20 år ikke har haft nogen positiv virkning overhovedet. Denne konstatering er helt i overensstemmelse med solid international forskning.
Den finske uddannelsesforsker Pasi Sahlberg har således dokumenteret, at denne form for styring og vurdering af skolerne på sigt har direkte negative konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen. Sahlberg har givet udviklingen betegnelsen Global Educational Reform Movement.
Kritikken fra Sahlberg og andre forskere indgår med stor vægt i mange internationale uddannelsesdiskussioner, men er tydeligvis ikke i tilstrækkelig grad slået igennem, når det handler om økonomiske styringsinstrumenter.
Danmarks Lærerforening drøfter gerne med DØR, hvordan vi mere kvalificeret kan vurdere elevernes udbytte af skolegangen.
fortsæt med at læse
