Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Bonnerup (arkiv)/Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup (arkiv)/Claus Bonnerup
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Journalist: Lad os boykotte ekstremerne, vreden og sekterisme på Christiansborg Slotsplads i dag

De 50 ofre fra New Zealand er knap begravet, men de yderste ekstremer vil nu mødes og råbe om kap foran landets parlament. Tilbage står vi andre i midten og ryster på hovedet ad begge grupper. Kære journalistkolleger, lad os være vores ansvar voksent og tie deres sekterisme ihjel på fredag.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er almen viden i de muslimske miljøer, at det ikke går Hizb ut-Tahrir og deres tankegods særlig godt for tiden. De prøver derfor at rekruttere ved at skabe et forum for frustration for de mange muslimske unge, der er oprørte over de drabelige terrorhændelser i New Zealand og de mange racistiske og antimuslimske opslag, der er lagt op på sociale medier efter angrebene.

Det frustrationsforum tager form, når Hizb ut-Tahrir kalder til politisk fredagsbøn foran Christiansborg, hvor de med brandtaler og takbirråb vil skrige deres lunger ud i vrede for bagefter at tage selvtilfredse hjem og føle, at de har kæmpet muslimers sag.

I det andet ringhjørne har vi Rasmus Paludan, der som forventet vil udnytte denne alle tiders chance for at sprede sin galde og vanære muslimernes hellige bog for at høste vælgererklæringer, så hans islamfjendtlige parti kan blive opstillingsberettiget.

Man skulle umiddelbart tro, at det er et vaskeægte clash of civilisations, der vil udspille sig fredag. Men det er det ikke. Det er intet andet end to ekstremer på hver sin side, som er på jagt efter henholdsvis sympatisører og vælgere. Og vi i mediebranchen kan træffe et historisk valg.

Resultatet er kendt på forhånd: Vrede danskere vil på sociale medier klage over, at Hizb ut-Tahrir har gennemført en magtdemonstration foran demokratiets højborg, og forargede muslimer vil udtrykke afmagt over, at Paludan endnu en gang vil brænde Koranen af.

Hizb ut-Tahrir vil pege på pressefotografierne og stolt proklamere, at de gjorde noget for islam og muslimerne, da muslimerne blev ramt i moskeerne i New Zealand. Og Paludan vil lige så stolt pege på samme fotografier og erklære sit heltemod over, at han satte ild til Koranen foran hundredvis af muslimer. Vi i medierne er desværre blevet en del af deres sekteriske spil.

Men tænk, hvis redaktører, pressefotografer og journalister, radio-, tv- og skrevne medier principielt afviste at dække begivenheden.

Tænk, hvis folketingspolitikerne valgte at tage en lang frokostpause ved 12-tiden og lod være at kigge og fotografere ud ad vinduerne.

Tænk, hvis vi ignorerede de radikale kræfter for en dag. Bare som eksperiment.

Tænk, hvis vi lod politiet gøre deres arbejde og skille parterne fra hinanden uden at blande resten af samfundet ind i balladen.

Måske drømmer jeg. Men hvis du, kære journalistkollega, er enig, burde du drøfte denne idé med din redaktør.

Tænk, hvis hele vores branche tog den meget modige beslutning, boykottede begivenheden og undlod at citere politikere som Lars Aslan Rasmussen (S), der med sin moddemonstration også forsøger at vinde point på at udtrykke det åbenlyse.

Vinderne ville være alle os i midten, som ville være fri for at bruge tid, energi og følelser på at generobre dagsordenen fra islamister og højreekstremister takket være en ansvarlig presse.

I fremtiden vil vi stolt kunne pege på den dag i marts 2019, hvor vi satte fanatikerne i skakmat og afviste at lade dem løbe med agendaen

I fremtiden vil vi stolt kunne pege på den dag i marts 2019, hvor vi satte fanatikerne i skakmat og afviste at lade dem løbe med agendaen.

I forvejen er ekstreme idelogier årsag til så megen død og ødelæggelse i både den muslimske verden og Vesten. Hvorfor skal vi blive ved med at løbe efter deres dagsordener? Kan vi virkelig ikke sælge nyheder og redde vores branche uden at fokusere på rabiate udfald?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores magt som journaliststand ligger ikke kun i det, vi vælger at dække. Den ligger i den grad også i det, vi vælger at nedprioritere og bevidst helt ignorere.

Som journalist ved jeg, at vores ideelle opgave er at dække verden, som den er – helt uredigeret. Men vi bør som branche stille os selv nogle spørgsmål:

Går vi ikke i fanatikernes ærinde og bliver et instrument i deres propaganda, når vi insisterer på at slå begivenheder som disse stort op, som var de det vigtigste i kongeriget? Handler vi oprigtigt i objektivitetens tjeneste, eller er vi i virkeligheden med til at tilføre brænde til bålet og drama til vores nyhedsprodukter? Er vores dækning virkelig så ’uredigeret’, eller er pressens tilstedeværelse og dækning i sig selv en subjektiv faktor?

Lad os reflektere og prøve eksperimentet af for én gangs skyld. Vi har en alle tiders og historisk chance nu, hvor ekstremerne møder hinanden. Lad os boykotte den samlede sekterisme på fredag og ikke nævne dem med ét ord eller foto.

Jeg er sikker på, at vi er mange, der vil finde det ekstremt befriende!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden