Siden 2014 har jeg jævnligt argumenteret for legalisering af rugemoderskaber. Jeg er hverken den første, den eneste eller den sidste til at tage emnet op. Senest har DR igen taget roret og byder op til etisk diskussion med dokumentarserien ’Rugemor – Må vi låne din livmoder?’, og i sidste uge fandt debatten vej til Folketinget ved en høring.
Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, men til stadighed diskutere, hvordan børn kommer til verden, og hvilke vilkår vi tilbyder dem. Når vi så diskuterer rugemoderskab, bør vi huske på, at kvinder godt kan tage vare på egen krop. De få, der ikke kan, er undtagelser. Dem skal lovgivningen beskytte. Men de mange, der kan, skal ikke udsættes for en urimelig paternalistisk tilgang til kvinders beslutningsevne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

