I forrige uge sad jeg i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi for de Skønne Kunster. Det ligger på Charlottenborg, lige ved Kongens Nytorv, og anledningen var akademiets 265-års fødselsdag, der blev fejret med prisuddeling og festtaler og dronningen på første række.
Den officielle del af programmet blev afsluttet af cellisten Andreas Brantelid, der opførte Præludium, Sarabande, Menuet og Gigue fra Bachs 1. cellosuite i G-dur. Jeg har skrevet det af fra programmet, for jeg må med skam melde, at jeg ikke rigtig har noget begreb om, hvad det betyder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
