Måske kender du følelsen, når du får en oplysning eller en indsigt, som er svær at fordøje. Hos mig udmønter den sig i, at min mund trækker sig sammen som anus midt i ansigtet.
Jeg har netop afsluttet en samtale med en international klimaforsker på genbrokken engelsk. Min tanke var, at vi sammen skulle identificere de konkrete udfordringer, der truer vores land, vores fremtid og især vore børn og unges fremtid. Formålet var at nå frem til, hvordan en modstandsbevægelse version 2.0 i klimakampen kan se ud. Men samtalen gik langtfra, som jeg forventede. Det er derfor, jeg nu ligner en røv med ører.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
